Sverige dropper efterforskning af Nord Stream-sabotage

Efter næsten halvandet års efterforskning af sabotage på Nord Stream 1 og 2 dropper Sverige sin del af sagen.
Foto: Danish Defence Command/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Danish Defence Command/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Den svenske efterforskning af sabotagen på gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2 i Østersøen droppes.

Det oplyser anklager Mats Ljungqvist i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet TT.

Ljungqvist har stået i spidsen for den svenske efterforskning.

Anklagemyndigheden vurderer, at det ikke er muligt for den at opklare sagen.

Det var ventet, at der onsdag ville komme nyt i sagen. Men hvorvidt det drejede sig om en eventuel sigtelse, opgivelse af sagen eller andet, var uvist.

Det var i slutningen af september 2022, at der blev opdaget flere huller på rørledningerne i Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Undersøgelser slog hurtigt fast, at der ikke var tale om naturligt forekommende skader, og at der højst sandsynligt var begået sabotage.

Både Sverige, Danmark og Tyskland indledte efterforskninger af sagen.

Den svenske anklagemyndigheden oplyser ifølge TT, at tysk politi fortsætter med sin efterforskning af sabotagen i Østersøen.

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at den danske del af efterforskningen ligeledes fortsætter. Dog ventes der snart nyt i sagen.

”Den danske efterforskning er fortsat ikke endeligt afsluttet, men vi forventer, at vi kan komme med en udmelding inden for kort tid,” lyder det.

For Sveriges vedkommende blev efterforskningen i første omgang påbegyndt for at klarlægge, hvorvidt sabotagen af gasrørledningerne var rettet specifikt mod Sverige. Det har vist sig ikke at være tilfældet, skriver TT.

To af lækagerne på gasrørledningerne fandt sted i Danmarks eksklusive økonomiske zone, mens to fandt sted i Sveriges eksklusive økonomiske zone i Østersøen. Alle lækager skete i internationalt farvand.

At lækagerne skete i henholdsvis Danmarks og Sveriges eksklusive økonomiske zoner betyder blandt andet, at de to lande for deres del af sagen har haft retten til at bestemme, hvem der skulle tage del i efterforskningen.

Det russiske gasselskab Gazprom har aktiemajoriteten i de to selskaber, der ejer henholdsvis Nord Stream 1 og 2.

Sagen blev hurtigt koblet sammen med Ruslands krig i Ukraine.

Men indtil videre har der kun været tale om spekulationer, når det i offentligheden er blevet diskuteret, hvem der kunne stå bag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også