EU-Kommission foreslår 90 procent mindre udslip i 2040

EU skal i 2040 reducere udslippet af drivhusgasser med 90 procent, foreslår EU-Kommissionen.
Foto: Yves Herman
Foto: Yves Herman
AF RITZAU

EU skal reducere sit udslip af drivhusgasser med 90 procent i 2040. Sådan lyder forslaget til et nyt klimamål, som EU-Kommissær for klima, Wopke Hoekstra, tirsdag fremlagde under en debat i EU-Parlamentet i Strasbourg.

”I dag tager EU endnu et skridt mod klimaneutralitet i 2050.”

”Vi skal handle nu, ellers bliver regningen for klimaomstillingen større i fremtiden,” siger Wopke Hoekstra.

Forslaget skal være et skridt på vejen til at indfri det lovfæstede mål om, at EU skal være klimaneutralt i 2050.

EU har i forvejen et mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 55 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

2030-målet er fastsat i EU’s klimalovgivning, som også pålægger EU-Kommissionen at foreslå i et mål for 2040. Det var det, der skete tirsdag.

Samlet set skal målene sikre, at EU bidrager til at holde temperatur-stigningerne under 1,5 grader, som foreslået i Paris-klimaaftalen.

Det nye mål kommer på baggrund af anbefalinger fra EU’s klimaråd, der er bekymrede for, at EU ikke vil nå at indfri klimamålsætningerne.

Selv om EU-Kommissionen dermed følger indstillingen fra EU’s klimaråd, så har der været dyb bekymring i EU-toppen for reaktionen fra landbruget.

Både i Tyskland, Frankrig og Belgien har der i de seneste uger været voldsomme protester fra landmænd. De har blandt andet blokeret dele af hovedstæderne med traktorer.

”I dag indleder vi en dialog om vejen til 2040. Og lad mig understrege, at der er tale om en dialog,” siger Wopke Hoekstra.

EU-Kommissionen lægger op til, at der først efter valget til EU-Parlamentet til juni skal fremlægges konkret lovgivning om forslaget. Dermed bliver det op til en ny EU-Kommissionen at udmønte forslaget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også