Det går alt for langsomt med opsætning af vedvarende energi som vindmøller, har regeringen sagt flere gange.

Løsningen på det problem giver regeringspartiet Moderaterne nu sit bud på i et stort energiudspil, der præsenteres mandag i forbindelse med, at partiet afholder en energikonference med erhvervsorganisationen Dansk Industri.

Og løsningen indebærer, at udbygning af vedvarende energi skal erklæres som en væsentlig samfundsinteresse.

En nødretsforordning i EU skal dermed tages fast i brug - også efter den udløber til sommer næste år, hvis det står til Moderaterne.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har allerede luftet tankerne i Børsen i oktober.

”Det betyder, at når man skal til at sagsbehandle, så vægter udbygning af vedvarende energi mere, end det har gjort før,” uddyber Henrik Fransen, der er Moderaternes ordfører på området.

Vindmøller vil derfor få forrang over naturen på ”visse arealer og i visse situationer”, erkender partiet.

Og derfor indeholder udspillet en pulje på mindst 300 millioner kroner frem mod 2030 til naturen.

”Den skal netop gå til at investere i mere natur. Hvis man må gå lidt på kompromis et sted med natur for at lave et VE-projekt ­ at man så andre steder investere i mere natur,” siger Henrik Frandsen.

De 300 millioner kroner skal sikre, at ”naturhensyn samlet set ikke svækkes”, fremgår det af udspillet.

At Moderaterne som et regeringsparti nu selvstændigt udlægger teksten for, hvordan udbygning af vedvarende energi kan gå hurtigere, mener Henrik Frandsen ikke er et udtryk for kritik af regeringspartnerne Socialdemokratiet og Venstre.

”Du skal opfatte det her som et tillæg til regeringens politik,” siger han.

Moderaternes udspil indeholder blandt andet også en ambition om, at det maksimalt må tage tre år at opstille et større vindmølleprojekt på land. I dag tager det ofte fem år ifølge partiet.

Det er blandt andet brug af EU-forordningen, der skal være med til at mindske processen ved at regler, der har til formål at beskytte naturen, kan undtages.

Forordningen blev vedtaget i EU i december 2022 for at adressere forsyningssikkerheden og stigende gas- og elpriser.