Der er ingen tvivl om, at den digitale sky vokser eksplosivt: Datatunge streamingtjenester, 5G, IoT, automatisering og AI modeller skubber alt sammen til vores massive dataforbrug og datacentrenes i forvejen omfattende CO2-fodaftryk. Alene i Danmark forventer Energistyrelsen, at datacentre vil udgøre over 16 procent af det samlede årlige energiforbrug i 2035. Globalt forventes dataforbruget at nå 175 zettabytes i 2030, og det kræver, at mængden af elektricitet vokser med 400 procent inden 2023. Datacentre står derfor over for en kolossal opgave med at optimere strømforbruget. 

Samtidig er der brug for langt mere vedvarende energi, hvis vi skal i mål med den grønne energiomstilling. Ifølge Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) bør 90 procent af verdens elektricitet komme fra vedvarende energi inden 2050. I Danmark er ambitionen dog at opnå 100 procent grøn energiforsyning allerede i 2030, hvilket betyder en firdobling af sol og landvind kapaciteten inden 2030.

Og her er datacentrene ikke kun skurken, men også playmaker i omstillingen til pålidelig grøn strøm. Det er ikke kun, fordi jeg pludselig er ramt af håndholdfeber midt i kvindernes VM-slutrunde, at jeg bruger spilfordeler-billedet her. Analogien er nemlig ikke helt skudt ved siden af, hvis jeg skal beskrive, hvilken rolle datacentrene kan få i den grønne omstilling. 

For moderne datacentre har ikke kun mulighed for at investere i teknologier, der reducerer deres egen miljøpåvirkning – de kan også bidrage til at styrke modstandsdygtigheden og ydeevnen i fremtidens grønne elnet. Energi bliver med andre ord en forretningskritisk faktor for fremtidens datacentre.

Elnettet står overfor en fleksibilitetskløft

Udfordringen med vedvarende energi er som bekendt, at vi ikke selv er herre over, hvornår vinden blæser eller solen skinner, og det gør det svært at sikre stabil strøm – især på de tidspunkter, efterspørgslen er størst. For at opnå en 100 procent grøn og pålidelig strømforsyning, er det afgørende, at vi stabiliserer elnettet ved at skabe en langt højere forbrugsfleksibilitet.

Det fastslår den en ny rapport fra november, der har vurdereret europæiske energimarkeders udviklingsmuligheder og peger på, at det nuværende elnet lider under en ”fleksibilitetskløft. Det vil sige en manglende demand-side fleksibilitet, hvor virksomheder og privatpersoner kan være med til at stabilisere elnettet ved fx at sælge overskydende strøm fra egne vedvarende energikilder retur til elselskaberne. 

Ny generation af bæredygtige datacentre

Derfor er det afgørende, at energitunge virksomheder som datacentre træder i karakter og lukker det eksisterende hul, der lige nu bremser energiomstillingen i flere europæiske lande. 

Mange datacenteroperatører er klar til at tage fat på udfordringerne. Ifølge en rapport fra Eaton prioriterer 50 procent af operatørerne øget anvendelse af vedvarende energi, mens 47 procent mener, at datacentre bør forbedre deres energilagringssystemer.

Og flere store virksomheder har allerede taget vigtige skridt i denne retning. Fx har Microsoft bygget datacentre med lithium-ion-batterier og intelligente nødstrømsløsninger (UPS), der ikke blot forsyner datacentrets kritiske infrastruktur med nødstrøm i tilfælde af strømafbrydelser, men også leverer overskydende energi tilbage til det lokale elnet, når vedvarende energikilder ikke dækker efterspørgslen. 

På den måde fungerer nødstrømsanlægget som en reservekilde til grøn energiudveksling, der rækker langt ud over datacentrenes fire vægge. Og som bonus kan datacentre ovenikøbet tjene penge på at sælge overskudsstrøm tilbage til elnettet. 

Lukker et sort hul i grøn omstilling

Som jeg ser det, vil datacentre i fremtiden ikke kun sluge strøm, når de lagrer og beskytter vores data og it-applikationer. De vil derimod proaktivt fordele strømmen i fremtidens fleksible elforsyning og modvirke en af de mest presserende udfordringer, vi står overfor i den grønne omstilling – et elnet truet af overbelastning på grund af stigende energiforbrug og øget produktion af vedvarende energi – til gavn for både kunder, elnettet og klimaet.