Ny runde af EUDP: 260 millioner at kæmpe om

Det er nu muligt at sende sin ansøgning afsted til EUDP, hvis man ønsker støtte til sit projekt. Samtidig genudbydes Nordsø-puljen.
Foto: Siemens Gamesa
Foto: Siemens Gamesa

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) sætter nu gang i næste runde af støtteprogrammet, hvor man skal have sende sin ansøgning senest den 4. marts 2024.

Denne gang er der 260 mio. kr., der udbydes til udvikling og demonstration af alle typer af innovative energiprojekter. Af puljen målrettes 60 millioner kr. til projekter inden for udvikling og demonstration af el-lagre.

”I EUDP’s bestyrelse håber vi igen at modtage en bred vifte af nye perspektivrige ansøgninger til projekter, der kommer til at forme og gavne Danmarks fremtidige energilandskab,” udtaler Kim Lehmann, der er formand for EUDP’s bestyrelse, i en meddelelse.

Under EUDP’s generelle pulje er også tilskudsordningen Green Labs DK, der målretter sig etablering af testfaciliteter. 

Det oplyses, at ansøgninger til Green Labs DK-programmet konkurrenceudsættes med udviklings- og demonstrationsprojekter under EUDP. 

Det samme gør sig gældende for IEA-ansøgninger. Her kan man søge om støtte til videndeling gennem projekter i regi af Det Internationale Energiagentur (IEA).

EUDP har desuden afsat 10 millioner kr. til dansk deltagelse under Clean Energy Transition Partnership.

”Hvis du sidder med en af fremtidens energiteknologiske løsninger men er i tvivl om den passer ind hos EUDP, så tøv ikke med at kontakte EUDP-sekretariatet for at få vejledning i programmets rammer. Vi ser gerne så mange kvalificerede ansøgninger som muligt,” lyder det videre fra Kim Lehmann.

Samtidig bliver Nordsøpuljen også genudbudt. 

Den har til formål at støtte udviklings- og demonstrationsprojekter med tilknyttet forskning, der kan bidrage til en mere miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas. Sigtet er især at reducere det miljømæssige aftryk for industrien.

Der er 22,6 millioner kr. til rådighed i puljen.

Resultatet af den seneste runde af EUDP landede i går og viste, at 36 projekter har landet 316 mio. kr. i støtte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også