Geotermi kommer på EU's agenda: "Det er gået usædvanligt hurtigt"

Udvalg i Europa-Parlamentet har torsdag vedtaget sin position på geotermisk energi.
Foto: Yves Herman
Foto: Yves Herman

Torsdag vedtog Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi, hvilken position parlamentet skal have på geotermisk energi.

Denne lyder på, at geotermisk energi er et vigtigt bidrag, hvis EU’s mål om klimaneutralitet skal i hus samt at sikre energisikkerhed og lave forbrugerpriser.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Morten Helveg Petersen (R), der er medlem af Europa-Parlamentet. Formelt set skal det samlede parlament godkende ståstedet til januar.

”Jeg er selvfølgelig glad for afstemningsresultatet. Det er gået usædvanligt hurtigt med at få geotermisk energi på den EU-politiske dagsorden, men det skyldes at Europa har et kæmpe underskud af grøn energi. Jeg arbejder for grøn dansk eksport, mine kollegaer i parlamentet tog godt imod forslaget, tiden er rigtig - det hele passede sammen denne gang” udtaler han.

Med parlamentets nye position sigtes der efter at rydde unødige politiske forhindringer ad vejen, mens godkendelser skal glide hurtigere igennem. Det gælder blandt andet tilladelser til at bore i undergrunden og lettere adgang til undergrundsdata.

Beslutningen i parlamentet vækker samtidig glæde hos danske Innargi, der arbejder på at udrulle teknologien herhjemme.

”Vejen er nu banet for at vi for alvor kan få rullet geotermi til fjernvarme ud i Europa og integreret geotermis potentiale i kommende EU-energipolitikker. Det er først og fremmest vigtigt for den grønne omstilling af varmsektoren, der stadig i vidt omfang er baseret på kul, gas og biomasse. Men det er også et kæmpe rygstød til en ny, dansk, grøn styrkeposition inden for geotermisk fjernvarme,” udtaler Samir Abboud, adm. direktør for Innargi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også