Energihandlerne tjente mange penge sidste år, fordi der var store udsving i priserne under energikrisen. De fik ikke foræret pengene, som det påstås i en e-mail fra Forsyningstilsynet, som Energiwatch og JP Finans refererer fra.

De tjente pludselig styrtende på energihandel: Nu er ny forklaring dukket op

Polemikken handler om intraday-markedet, hvor der bliver handlet strøm til at balancere elnettet inden for samme dag. Det er et væsentligt mindre marked end day ahead-markedet, hvor alt forbrug og produktion primært handles til den følgende dag.

Den omtalte e-mail, som JP Finans har fået aktindsigt i, er sendt fra en medarbejder i Forsyningstilsynet til Energinet. I den står, at operatørerne af det overordnede transmissionselnet (i Danmark er det Energinet) er gået glip af indtægter fra prisforskelle mellem prisområder, som opstår i forbindelse med grænseoverskridende salg af strøm. 

På day ahead-markedet fastsættes prisen for den følgende dag i en daglig auktion. Forskellen i den pris, der er mellem to prisområder forbundent med en udlandsforbindelse, genererer en indtægt (flaskehalsindtægt).

Antagelsen i mailen fra Forsyningstilsynet er, at hvis man havde indført intraday-auktioner i Europa, ville den grænseoverskridende handel i intraday-markedet have givet flaskehalsindtægter til blandt andre Energinet.

Medarbejderen i tilsynet skriver, at energihandlerne i stedet har fået ”gratis penge”. Vi kender dog ikke indholdet af hele mailkorrespondancen og håber derfor ikke, at det er en antagelse, som Forsyningstilsynet fastholder efterfølgende. 

Forsimplede konklusioner

Konklusionerne i mailen er nemlig forsimplede og bygger på en række forkerte antagelser. Men det har desværre ført til, at der igen sættes spørgsmålstegn ved, hvordan elhandlerne tjener deres penge. 

Når elektricitet bliver solgt fra et lavpris- til et højprisområde i day ahead-markedet, opkræves der flaskehalsindtægter. Flaskehalsindtægten svarer til den prisforskel, der kan opstå mellem to prisområder, som er forbundet af en udenlandsforbindelse. Flaskehalsindtægterne går til den part, som har investeret i udlandsforbindelsen. Som oftest er det de to operatører af det overordnede transmissionselnet (TSOer), der er gået sammen om at investere i kablet, og derfor skal dele de disse indtægter - også kaldet flaskehalsindtægter. 

Det er korrekt, at TSO’erne også vil modtage flaskehalsindtægter på intraday-markedet, når intraday-auktioner implementeres. Men sideløbende vil der fortsat være et kontinuerligt intraday-marked, hvor energihandlerne kan købe og sælge strøm, og på dette marked modtager TSO’erne ikke flaskehalsindtægter. 

Hvis der indføres intraday-auktioner, vil det derfor være op til energihandlerne selv at beslutte, om de vil bruge auktionerne til at handle sig selv i balance, eller om de vil handle i det kontinuerlige marked. Intraday-auktioner vil altså kun give flere flaskehalsindtægter til TSO’erne, når intraday auktionerne bliver benyttet. 

National løsning er ikke mulig

I mailen fra Forsyningstilsynet spørges der til, om Energinet vil implementere en ”midlertidig løsning på problemet”. Men det kan ikke lade sig gøre. 

Designet af intraday-markedet er bestemt af alle TSO’er og alle elbørser i hele Europa. Det vil ikke være muligt at indføre intraday-auktioner udelukkende i Danmark - specielt ikke, når løsningen skal generere en indtægt på tværs af to landegrænser, og elhandlerne desuden altid kan vælge at handle på det kontinuerlige marked. 

Hvis intraday-auktioner bliver indført på et tidspunkt, vil det kontinuerlige intraday-marked stadig fungere. Den kontinuerlige handel bliver på tidspunktet for auktionen ”sat på pause” i de 40 minutter, hvor aktionen bliver udført. Herefter bliver kapaciteten (pladsen i kablet) igen givet til kontinuerlige marked, som fortsætter med at handle indtil næste intraday-auktion. 

Energihandlerne udjævner priserne

Energihandlerne udligner prisforskelle mellem to områder ved at købe strøm i lavprisområder og sælge det i højprisområder. Det betyder, at forbrugere i højprisområder kan få lavere priser. Sidste år så vi store prisforskelle mellem budområder, hvilket gav energihandlerne mulighed for en højere indtjening på de samme handler. Men energihandlerne kan ikke klandres for energikrisen eller de høje energipriser – tværtimod. 

Køberne i et område vil alt andet lige gøre deres yderste for at indgå den bedst mulige handel. Hvis en køber er villig til at betale rigtigt meget for strømmen i en periode, skyldes det sandsynligvis, at det er det bedste valg, køberen har. I en sådan markedssituation vil der som regel være mange, som ønsker at handle. Det skaber øget likviditet i markedet og fører helt automatisk til lavere prisforskelle. 

Energimarkedet er kompliceret for udenforstående, men det virker. Det var en væsentlig årsag til, at de europæiske forbrugere kom relativt helskinnet gennem en energikrise, hvor der på samme tid var mangel på russisk gas, norsk vandkraft og fransk atomkraft. 

De dygtige energihandlere, som vi har i Danmark, spillede en vigtig rolle i at sikre, at det lykkedes.