117 lande underskriver aftale om vedvarende energi

Lande vil arbejde sammen om at få bragt den globale vedvarende energikapacitet op på 11.000 gigawatt.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sender løftet om at tredoble den vedvarende energi et stærkt budskaber til investorer og finansmarkederne om hurtigere at opnå et klimaneutralt samfund. | Foto: Karim Sahib
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sender løftet om at tredoble den vedvarende energi et stærkt budskaber til investorer og finansmarkederne om hurtigere at opnå et klimaneutralt samfund. | Foto: Karim Sahib
af ritzau

117 lande har lørdag underskrevet en aftale om at tredoble verdens kapacitet til vedvarende energi inden udgangen af 2030.

Det oplyser værtslandet for FN’s klimatopmøde COP28, De Forenede Arabiske Emirater.

”Landene vil arbejde sammen for at få bragt den globale vedvarende energikapacitet op på mindst 11.000 gigawatt ved årtiets afslutning,” hedder det i en presseerklæring fra COP28 i Dubai.

Landene forpligter sig også til at samarbejde om kollektivt at få fordoblet de gennemsnitlige globale forbedringer af energieffektivisering.

COP28-formanden, Sultan Al Jaber, opfordrer flere lande til at gå med i aftalen.

”Jeg beder venligst om, at alle parter kommer med om bord i denne aftale, så snart det er muligt. Dette kan og vil hjælpe med en overgang, hvor verden kommer til at formindske brugen af kul,” hedder det i en udtalelse fra ham.

EU appellerede tidligere for at få fastsat de nye mål hurtigere, og sagen har siden været taget op af De Forenede Arabiske Emirater og derefter af landene i G7 og i G20.

Øget anvendelse af vind, sol og andre vedvarende former for energi har afgørende betydning for at nå den globale målsætning om at opnå et klimaneutralt samfund i 2050.

”Løftet om at tredoble den vedvarende energi sender et meget stærkt budskab til investorer og til finansmarkederne om, at hele verden bevæger sig mod dette mål,” siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til AFP.

”Jeg er overbevist om, at vi vil nå dette mål. Det afgørende er, at vi stadig er nødt til at arbejde hårdt for at opnå det hurtigt,” tilføjer hun.

De næsten 200 nationer ved COP28 står over for vanskeligere forhandlinger i de kommende to uger om, hvad der skal ske med fossile brændstoffer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også