Ambitionerne i de danske og europæiske klimaplaner er tårnhøje. Vi skal reducere CO2-udledningen med 55 pct. i 2030 og være CO2-neutrale i 2050. Læg dertil, at vi på grund af krigen i Ukraine har besluttet at Europa skal være uafhængige af russisk gas. 

Jo før det sker, jo bedre. Det kræver en massiv satsning på vedvarende energikilder. Vi vil se vindmølle- og solcelleparker skyde op i hele Europa og det er godt. Men vi har stadig ikke løst udfordringen med at sikre forsyningssikkerheden på de dage, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

Derfor bliver vi nødt til fortsat også at have fokus på energilagring, som et væsentligt bidrag til den grønne omstilling.

Alligevel er investeringer i energilagring så godt som fraværende i regeringens udspil til finanslov, ligesom også lagring også glimrer ved sit fravær i de sektorspecifikke klimaplaner. Det til trods for de potentialer lagring har for både vores mulighed for at nå klimamålene og for at fastholde Danmarks position som grønt foregangsland gennem udvikling af klimavenlige teknologier.

Forsyningssikkerheden er udfordret

Klimarådet, som er regeringens uvildige rådgiver i klimaspørgsmålet har ellers i flere analyser påpeget, at der er nødt til at komme øget fokus på udvikling af teknologierne til lagring af grøn strøm. De vedvarende energikilder som sol og vind er ustabile og vejrafhængige, og derfor er vi nødt til at kunne lagre energi i store mængder for at kunne opretholde forsyningssikkerheden.

En oplagt lagringsteknologi i denne sammenhæng er såkaldte termiske lagre, hvor store mængder energi kan lagres for relativt begrænsede omkostninger. Et termisk lager fungerer ved, at et materiale som f.eks. sten opvarmes til en høj temperatur, så de efterfølgende kan producere både el og varme.

I dag er den type lagre ikke særligt udbredte i Danmark, og ifølge Klimarådet bør denne type anlæg spille en langt større rolle i det danske elsystem fremover. Og det kan undre at vi ikke er længere, for ifølge DaCEs, Dansk Center for Energilagring, er Danmark førende inden for flere termiske lagringsteknologier og har velfungerende løsninger til lagring.

Særligt industrien kalder på omkostningseffektive varmelagringsløsninger til industrielle højtemperaturprocesser og dampbaseret elproduktion, og området udgør et uindfriet potentiale, som Danmark bør udnytte. Nogle teknologier er i deres tidlige udvikling, mens andre kun mangler det sidste skub for at ramme markedet og bidrage til den grønne omstilling.

Det skub kan komme, hvis rammebetingelserne ændres. De eksisterende lovgivningsmæssige og tarifmæssige struktur er i dag ikke designet med energilagring i tankerne. For at tilgodese lagerteknologier kunne en tarifmodel indføres, som enten reducerer eller fjerner tariffer for energilagring. En sådan model kunne være baseret på princippet om, at lagerteknologier bidrager til nettets stabilitet og effektivitet, og derfor bør understøttes gennem lovgivningen. 

Dette kunne omfatte incitamenter som lavere nettariffer for energilagret i perioder med lav efterspørgsel eller incitamenter for lagring, der bidrager til at udjævne belastningsspidser.

I sidste ende kræver det en balanceret tilgang, der tager højde for både de tekniske og økonomiske aspekter af energilagring, samtidig med at det sikres, at elnettet forbliver stabilt og effektivt.

Der er derfor behov for øget fokus på rammebetingelser, øget støtte til storskalaprojekter og markedsmodning, når retningen for fremtidens energisystem bliver besluttet.