Dansk e-Mobilitet roser finansloven

”Personbilerne er en af de nemmeste områder at sætte ind på for at nedbringe CO2-belastningen fra vejtransporten, men det kræver en fast hånd på rattet,” lyder det fra Dansk e-Mobilitet.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Dansk e-Mobilitet, der hører under brancheorganisationen Green Power Denmark, er glade for, at finanslovsaftalen blandt andet prioriterer den grønne omstilling af vejtransporten ved at fastholde bundfradraget for elbiler på samme niveau som i 2023 i både 2024 og 2025, hvor bundfradraget ellers var sat til at stige.

”Personbilerne er en af de nemmeste områder at sætte ind på for at nedbringe CO2-belastningen fra vejtransporten, men det kræver en fast hånd på rattet, når bilafgifterne skal indrettes, så det sikres, at så mange fossilbiler som muligt udskiftes med elbiler. Finanslovsaftalen bidrager til det, hvilket er positivt, men vi er ikke i mål endnu,” udtaler John Dyrby Paulsen, der er direktør i Dansk e-Mobilitet.

Aftalen betyder, at der afsættes 50 mio. kr. i 2024 og 150 mio. kr. i 2025 på at fjerne de stigninger i bundfradraget i registreringsafgiften for elbiler, der ellers var planlagt de kommende år. Det svarer til en forhøjelse med ca. 3.000 kr. i 2024 og ca. 5.500 kr. i 2025 i forhold til de ellers planlagte forhøjelser.

”Det er et meget vigtigt signal fra Christiansborg, og det understreger viljen til at se på bilafgifternes betydning for danskernes valg af de meste grønne alternativer i vejtransporten, nemlig elbilerne. Bilernes pris, og dermed afgiftsniveauet, er altafgørende for danskernes bilkøb. Derfor er det grøn fornuft at afsætte midler, der bidrager til den grønne omstilling af vejtransporten ved at gøre det mere attraktivt at vælge elbiler. Jeg håber, at den samme logik kan bidrage til, at vi snarest får set på en større omlægning af bilafgifterne, der bl.a. betyder, at de stærkt stigende afgifter på elbiler fra 2026 til 2030 også aflyses,” siger John Dyrby Paulsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også