Medie: 60 lande vil sikre tredobling af vedvarende energi

Senere denne måned starter FN’s årlige klimatopmøde. Mere end 60 lande vil tredoble brug af vedvarende energi.
Der lægges også op til, at den forøgede brug af vedvarende energi må ske i samspil med ”udfasningen af kulkraft”, herunder at stoppe finansieringen af nye kulkraftværker. | Foto: Jens Dresling
Der lægges også op til, at den forøgede brug af vedvarende energi må ske i samspil med ”udfasningen af kulkraft”, herunder at stoppe finansieringen af nye kulkraftværker. | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Mere end 60 lande har sagt, at de bakker op om en aftale, som EU, USA og De Forenede Arabiske Emirater (UAE) har taget initiativ til.

Aftalen skal sikre en tredobling af brugen af vedvarende energi i dette årti.

Det oplyser to embedsmænd med kendskab til sagen ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag.

Landene søgt støtte til aftalen forud for FN’s klimatopmøde COP28, der finder sted i Dubai fra 30. november til 12. december.

Sigtet er at aftalen skal indgå i topmødets endelige aftaletekst. Lande som Nigeria, Sydafrika, Vietnam, Australien, Japan, Canada, Peru, Chile, Zambia og Barbados har tilsluttet sig, har kilderne oplyst Reuters.

Nyhedsbureauet har set et udkast til teksten, der også forpligter underskriverne til at fordoble verdens årlige rate for forbedring af energieffektivitet til fire procent årligt hvert år indtil 2030.

Udkastet ligger også op til, at den forøgede brug af vedvarende energi må ske i samspil med ”udfasningen af kulkraft”, herunder at stoppe finansieringen af nye kulkraftværker.

En af kilderne siger til Reuters, at forhandlinger med Kina og Indien, om at få de to lande til at tilslutte sig, er ”ret fremskredne”. Ingen af de to lande har på nuværende tidspunkt sagt, at de vil tilslutte sig.

Ifølge klimaforskere er begge tiltag nævnt i aftalen vitale, hvis verden skal undgå endnu værre klimaforandringer.

Kilderne har sagt til Reuters, at tidlig opbakning til topmødets dagsorden vil skabe momentum og sætte en positiv stemning for dage med intense forhandlinger på topmødet.

De knap 200 lande, der har tilsluttet sig FN’s klimakonvention (UNFCCC), mødes årligt til klimamøde - bedre kendt som COP. Det er en forkortelse for ”conference of the parties” - en partskonference.

I år holdes nummer 28 - som derfor kaldes COP28 - fra 30. november til 12. december i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også