Verdens første energiø får politisk godkendelse

Nej, det er ikke den. Det er den belgiske energiø.
Foto: Illustration: Elia
Foto: Illustration: Elia

Energiøer er ikke blot et futuristisk tankespind. Belgiens Nordsø-minister, Vincent Van Quickenborne har således miljøgodkendt det, der står til at blive verdens første energiø, Prinsesse Elisabeths Ø. Dermed kan opførelsen påbegyndes næste marts med forventet drift fra august 2026.

”Et konsortium bestående af de belgiske maritime entreprenørselskaber Deme og Jan De Nul er allerede begyndt forberedelserne af det site, hvor det vil bygge caissonerne [de betonbaserede sænkekasser, red.] i Vlissingen,” skriver den belgiske systemoperatør, Elia, der står bag øen.

”I mellemtiden lægger Elia sidste hånd på øens naturinklusive design, der vil blive indsendt senere i år.”

Prinsesse Elisabeths Ø skal opføres omkring 45 km ude i Nordsøen og foruden det belgiske net påtænkes øen koblet til England og Danmark. Ambitionen har hidtil lydt, at den belgiske ø – der skal fungere som opsamlingssted for omkringliggende, kommende havmølleparker – kunne kobles til den danske energiø i Nordsøen.

Såfremt denne realiseres er det dog med forventet færdiggørelse i 2033. Foreløbigt er udbuddet af den danske ø udskudt ad to omgange. Den seneste udskydelse fandt sted i juni og lød på, at udbuddet ville blive sat i gang på et ikke nærmere defineret tidspunkt senere i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også