Elbiler stod for mere end en femtedel af EU-bilsalget i august

Elbiler fortsætter med at tage markedsandele i EU. For første gang når de over 20 procent af salget.
Ud af det samlede bilsalg i EU i august var mere end hver femte elbil. Det er første gang, at det er tilfældet. | Foto: Peter Hove Olesen
Ud af det samlede bilsalg i EU i august var mere end hver femte elbil. Det er første gang, at det er tilfældet. | Foto: Peter Hove Olesen
AF RITZAU

Når der bliver solgt en ny bil i EU, er der fortsat større sandsynlighed for, at der er tale om en elbil.

Ud af det samlede bilsalg i EU i august var mere end hver femte elbil. Det er første gang, at det er tilfældet.

Det fremgår af en opgørelse fra brancheorganisationen De Danske Bilimportører. Den repræsenterer bilproducenterne i Danmark.

”Det er glædeligt, at elbilerne slår igennem i EU. Elbilerne udgør nu en femtedel af salget i EU, og denne andel vil kun blive større,” siger Mads Rørvig, administrerende direktør for Danske Bilimportører, i pressemeddelelsen.

Mere præcist udgjorde elbilerne 21 procent af det samlede salg.

Imens udgjorde plug-in hybridbilerne 7,4 procent af salget. Dermed var næsten tre ud af ti solgte biler opladelige - nemlig 28,4 procent.

Mens elbilerne fortsætter med at tage markedsandele, går også det samlede bilsalg frem i EU.

Således blev der i august 2023 indregistreret knap 788.000 nye biler. Det var en fremgang på 21 procent i forhold til samme måned sidste år, oplyser brancheorganisationen.

Det var 13. måned i træk med fremgang og et tegn på et mere stabilt marked, mener De Danske Bilimportører.

”Bilindustrien var påvirket af flere store udfordringer i løbet af 2022, som særligt prægede årets første halvdel. Vi er derfor glade for, at der for 13. måned i træk er fremgang i salget, da det vidner om, at markedet er ved at stabilisere sig igen,” siger Mads Rørvig.

Det var blandt andet leveringsudfordringer, som gav problemer på bilmarkedet sidste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også