Nyt projekt skal spare Radius millioner i netudbygning

I et nyt projekt kigger DTU og Radius Elnet på, hvordan man kan få mere fleksibilitet ind i opladningen af elbiler, så man undgår at udbygge elnettet mere end højst nødvendigt. 
”Vi vil i slutningen af projektet lave nogle forsøg, hvor vi prøver at vise, at der er ledig kapacitet i nettet, og hvordan man så kunne nyttiggøre det på ladestanderen,” siger senior strategianalytiker hos Radius Elnet. | Foto: Anders Vester Thykier
”Vi vil i slutningen af projektet lave nogle forsøg, hvor vi prøver at vise, at der er ledig kapacitet i nettet, og hvordan man så kunne nyttiggøre det på ladestanderen,” siger senior strategianalytiker hos Radius Elnet. | Foto: Anders Vester Thykier

Sammen med en lang række aktører kigger DTU og Radius Elnet i projektet FUSE på, hvordan man kan undgå at opladningen af de mange nye elbiler i byområder sætter elnettet under unødvendigt hårdt pres. 

I projektet bliver der taget udgangspunkt i Frederiksberg, og håbet er, at det kan give en større forståelse for, hvordan intelligente løsninger kan hjælpe elnettet.

Det fortæller Jimmy Schipper Bjaaland, der er senior strategianalytiker hos Radius Elnet. For på den måde kan Radius foretage de rette investeringer og sikre, at omkostningerne til udbygningen af elnettet ikke stikker fuldstændig af og efterlader en stor regning til forbrugerne.

Det handler om, hvornår forbrugerne lader deres biler. Hvis de kommer hjem og parkerer deres bil og sætter den til en kantstensoplader, så ender de med at lade i på tidspunkt, hvor elnettet er mest belastet.

”Der vil vi rigtig gerne bidrage til at finde andre løsninger, så man får noget mere fleksibilitet i opladningen. For eksempel kan man bruge natten til at lade bilerne i stedet,” siger Jimmy Schipper Bjaaland.

For som udgangspunkt står Radius Elnet med to muligheder på hånden, når elforbruget stiger i bestemte perioder. Enten kan de bruge millioner, hvis ikke milliarder, af kroner på at udbygge elnettet, eller også skal selskabet forsøge at få den ledige kapacitet, der findes på andre tider af døgnet i spil. 

Her er udfordringen med kantstensladerne i forhold til ladeboksen i carporten i villaen, at man ikke nødvendigvis har hele natten til at tanke strøm.

Derfor studerer Radius sammen med DTU den nuværende belastning på netstationen og kabler i forhold til fremtidige belastningsscenarier, så man i fremtiden kan tilskynde en bedre kapacitetsudnyttelse af elnettet.

”Vi prøver at finde ud af, hvordan vi kan tilskynde mere fleksibilitet i opladningen, så man ikke lader elbilerne på de tidspunkter, hvor det lokale net i forvejen er mest belastet. Så kan vi komme væk fra, at bare fordi der sidder et kabel i, så lader vi på fuldt tryk,” fortæller Jimmy Schipper Bjaaland. 

Der kunne for eksempel være mulighed for, at man kunne skrue op for hastigheden af opladningen på den enkle ladestander, hvis der alligevel er ledig kapacitet i elnettet at give af.

”Hvis der ikke er ledig kapacitet og udbygning af elnettet afventer, så må man så holde igen, og så må elbilisterne lade over et længere stræk. Det er selvfølgelig et samspil, hvor kapacitet, parkeringstid og kundernes behov spiller ind,” siger Jimmy Schipper Bjaaland.

Tidsdifferentierede tariffer kan komme til kort

I dag er det generelle redskab for et netselskab tidsdifferentierede tariffer, som tilskynder til at udjævne forbruget og undgå yderligere forbrug i spidsbelastning. Men tankerne bag FUSE-projektet er at supplere med endnu et værktøj, der kan reducere forbruget, når belastningen er høj og vice versa. 

”Vi vil i slutningen af projektet lave nogle forsøg, hvor vi prøver at vise, at der er ledig kapacitet i nettet, og hvordan man så kunne nyttiggøre det på ladestanderen,” forklarer Jimmy Schipper Bjaaland og uddyber:

”Kapaciteten i ladestanderen vil så blive reguleret af, hvor meget ledig kapacitet der er på kabel- eller transformerniveauet.”

Tidsdifferentierede tariffer er et godt værktøj, men de er ikke perfekte. De rammer godt i forhold til den gennemsnitlige anvendelse af nettet, men der er store variationer, som gør, at belastningen lokalt kan være anderledes. De tidsdifferentierede tariffer kan i nogen dele af nettet komme til at betyde, at der skabes en et nyt tidspunkt for spidsbelast for eksempel om natten, hvis der lokalt sker meget opladning af elbiler på det tidspunkt. 

”Tidsdifferentierede tariffer er lige nu det helt rigtige værktøj til at tilskyde kunderne til hensigtsmæssig anvendelse af elnettet, men vi kigger allerede nu på, hvordan dette kan suppleres med yderligere værktøjer. De tidsdifferentierede tariffer kommer en lille smule til kort overfor lokale variationer, for eksempel når opladningen giver en ny spidsbelastning ved midnatstid. Vores generelle tidsdifferentierede tariffer kan ikke takle disse lokale variationer,” lyder det fra strategianalytikeren.

Intelligent opladning kan presse nettet

Arbejdet i Fuse-projektet er baseret på studier fra Tim Unterluggauer, der er Ph.d.-studerende på DTU.

Han fortæller, at lige nu kan elnettet mange steder sagtens håndtere et øget elforbrug, men opgaven er at sikre, at det også er tilfældet om 2, 5 og 10 år. 

”I projektet undersøger vi forskellige ladestrategier, og analyserer, hvordan de forskellige lademønstre påvirker transformer- og kabelbelastningen i tre udvalgte områder af lavspændingsnettet,” fortæller han i en meddelelse, og fortsætter:

”Intelligent opladning kan mindske presset på nettet på kort sigt sammenlignet med ukontrolleret opladning af elbiler. Imidlertid kan synkroniseret opladning, som bliver udløst af opladning baseret på prisprognoser over flere dage eller særlige helligdage, udgøre en betydelig udfordring, hvilket nødvendiggøre udvikling af passende mekanismer for at undgå sådanne begivenheder”. 

Hele studiet fra Tim Unterluggauer kan læses her

Fleksibilitet skal belønnes

Overvejelser i forhold til de lokale variationer er en del af kernen i projektet, for hvis man i stedet kunne gøre det attraktivt for ladeoperatørerne og forbrugerne, at de mange kantstensladere ikke bare kører på maksimum hele tiden, så ville man kunne bidrage til at undgå at skabe nye spidsbelastninger samt modvirke det store bidrag til de nuværende peaks. 

”Det bliver næste step. Lige nu kigger vi på antal ladestandere, belastninger, kabler osv. Men i andre sammenhænge bruger vi rigtig meget tid på i Radius at kigge på, hvordan vi kan aktivere fleksibilitet hos kunderne” fortæller Jimmy Schipper Bjaaland og fortsætter:

”Præcis hvordan kan jeg ikke sige nu, fordi vi har simpelthen ikke svaret på det, men det er det vi skal helt klart prøve at finde løsning på.”

Fuse-projektet, der foruden DTU og Radius Elnet også tæller blandt andre Frederiksberg Kommune, Spirii og Elbilforeningen m.fl., løber indtil starten af 2024. Planen er derfor nu at få lavet live-målinger på netstationerne, så man konkret kan se belastningen i den netstation, der forsyner sådan en klynge af ladestandere.

Og ideen er så at udnytte dataen og maksimere den ledige kapacitet, men også sørge for ikke at overbelaste den pågældende netstation.

”Der har vi så et økonomisk incitament i form af besparelser, fordi vi så ikke skal udbygge den her netstation. Og ladeoperatøren går så lidt på kompromis, fordi der vil være nogle tidspunkter, hvor de ikke kan lade fuld kapacitet, men omvendt kan der jo også være nogle andre perioder, hvor de kan lade væsentligt mere,” forklarer Jimmy Schipper Bjaaland.

Som nævnt handler det i første omgang om at sætte det op i praksis og få delt dataen, hvorfor Radius endnu ikke har bevæget sig ind i konkrete prismodeller. 

Men Jimmy Schipper Bjaaland forklarer, at den økonomiske gulerod for ladeoperatørerne kunne være i form af et lavere tilslutningsbidrag eller en modregning, hvis man hjælper til ikke at overbelaste elnettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også