Danske selskaber halter bagud i Norden på mål for klima, samfund og god ledelse

Mens de største danske børsnoterede selskaber (målt på markedsværdi) kan leve op til 66 pct. af rapporteringskravene, lever de mindste selskaber kun op til 31 pct. af kravene
Rapporten viser blandt andet, at kun 45 pct. af virksomhederne i Danmark rapporterede at have en net-zero emissionsudledning eller en emissions-reduktion, der lever op til Paris-aftalen. | Foto: Brian Karmark
Rapporten viser blandt andet, at kun 45 pct. af virksomhederne i Danmark rapporterede at have en net-zero emissionsudledning eller en emissions-reduktion, der lever op til Paris-aftalen. | Foto: Brian Karmark
AF MARKETWIRE

Danske selskaber halter bagud i forhold til Sverige og Norge, når der måles på ESG, miljø, samfund og god selskabsledelse.

Det viser den sjette udgave af ESG100, der gennemgår, hvor parate de 100 største børsnoterede selskaber i henholdsvis Danmark, Sverige og Norge - 300 selskaber i alt - er til de nye ESG-rapporteringsregler, European Sustainability Reporting Standards (ESRS), der træder i kraft den 1. januar 2024.

Rapporten, der er udarbejdet af Position Green, er offentliggjort fredag morgen.

Mærsk, Vestas og Carlsberg er blandt de danske selskaber, der er mest parate til at leve op til nye EU-krav. Men mens de 100 største børsnoterede selskaber i Danmark kun er klar til at leve op til 43 pct. af de nye rapporteringskrav, og således mangler at rapportere på 57 pct. af punkterne, så er svenske selskaber parate til 58 pct. af kravene, mens de norske er oppe på 59 pct.

”Aldrig før har denne rapport været mere aktuel. ESG100 udstiller fuldstændig, hvor lang vej der er for selskaberne til at være klar til ESRS. Især de danske selskaber er gevaldigt bagefter. Det er et vanvittigt stort skridt, som virksomhederne skal tage de kommende måneder og år,” siger Anders de Lichtenberg, administrerende direktør i Position Green, om undersøgelsen.

De største selskaber er langt bedre forberedte end de mindre. Mens de største danske børsnoterede selskaber (målt på markedsværdi) kan leve op til 66 pct. af rapporteringskravene, lever de mindste selskaber kun op til 31 pct. af kravene.

”Det kan blive svært for de mindre selskaber at komme i mål til rapportering i start 2025, når selv Mærsk, Vestas og Carlsberg, der er blandt topscorerne, har så lang vej igen. Det bør vække bekymring hos de danske tilsynsmyndigheder og investorer,” siger Anders de Lichtenberg.

Rapporten viser blandt andet, at kun 45 pct. af virksomhederne i Danmark rapporterede at have en net-zero emissionsudledning eller en emissions-reduktion, der lever op til Paris-aftalen. Både i Sverige og Norge er tallet langt højere: 72 pct. af de svenske virksomheder og 68 pct. i Norge.

41 pct. af alle virksomheder rapporterer at have en klimaomstillingsplan på plads, men kun tre virksomheder, FLSmidth og Vestas (Danmark) og Skanska (Sverige), har nøgleelementerne til en troværdig plan.

Position Green er den største uafhængige virksomhed inden for bæredygtig rådgivning og software i Norden. Position Green har over 600 kunder og 270 ansatte i Sverige, Norge, Danmark, Storbritannien, USA og Belgien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også