Midtjysk landsby hædres for skifte fra naturgas til fjernvarme

Landsbyen Sparkær i Viborg vinder prisen ”Årets Landsby” for tiltag omkring fjernvarme, solceller og trinbræt.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
AF RITZAU

Landsbyen Sparkær i Viborg Kommune er torsdag kåret som ”Årets Landsby 2023”.

Det oplyser Landdistrikternes Fællesråd i en pressemeddelelse.

I år hædrer prisen landsbyer, der har gjort en særlig indsats under energikrisen.

Her har Sparkær udmærket sig ved arbejdet med at udskifte naturgas med fjernvarme, fremgår det af pressemeddelelsen.

Et politisk flertal på Christiansborg besluttede sidste år, at brug af naturgas til opvarmning af boliger skal udfases.

Det skete i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, der affødte et ønske om uafhængighed af russisk gas.

Men overgangen til fjernvarme er kun en af flere grønne initiativer, som landsbyen med 625 indbyggere står bag.

Der arbejdes på at etablere solceller i et område tæt på byen, og desuden er landsbyen lykkedes med at få etableret et trinbræt.

Det betyder bedre muligheder for at lade bilen stå og tage toget i stedet.

”Gennem stærke og utrættelige kræfter har Sparkær fået etableret et trinbræt i byen. Noget, der nærmest er umuligt for en lille landsby.”

”Det er en utrolig stærk historie, som kommer til at få kæmpe betydning for byens udvikling, mobiliteten og klimaet.”

”Mange kan nu udskifte den ene bil med et togkort, og ung som gammel kan hurtigt komme rundt,” siger formanden for dommerkomitéen, Helene Simoni Thorup.

Landsbyer med færre end 1500 indbyggere kan ansøge om at blive ”Årets Landsby” ud fra et særligt tema, der varierer fra år til år.

En dommerkomité tager herefter rundt og besøger udvalgte landsbyer og kårer på den baggrund vinderen.

Komitéen består af repræsentanter for de tre parter, der står bag prisen - Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit - foreningen bag Nykredit og Totalkredit.

Landsbyprisen blev oprettet i 1995 og uddeles i år for 27. gang.

Udover æren vinder ”Årets Landsby” også en check på 50.000 kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også