Virksomheder er klar til brintprojekter med samfundsøkonomisk gevinst

”Hvis ikke der kommer et rør, så kommer der ikke nogen storskalaproduktion i Idomlund. Og vi er jo ikke alene,” lyder det fra Anders Nordstrøm fra Ørsted.
Foto: Pr-foto Ørsted
Foto: Pr-foto Ørsted
AF MARKETWIRE

Flere virksomheder er klar til at bygge brintfabrikker i Jylland og dermed placere Danmark i front, når det kommer til produktion af grøn brint og sikre stor samfundsøkonomisk gevinst.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Brintprojekter er kommet på radaren, efter at et studie fra statsejede Energinet viste, at der er udsigt til en samfundsgevinst på 30-75 mia. kr., hvis der etableres et 360 km langt brintrør fra Vestjylland til Tyskland. Den store samfundsgevinst skyldes, at brintrøret muliggør bedre udnyttelse af havvind fra Nordsøen.

Danmarks største energiselskab Ørsted er blandt de virksomheder, der er klar til at begynde brintproduktion. Konkret har selskabet planer om at bygge produktion i Idomlund ved Holstebro. Det springende punkt for brinteventyret er politikernes grønne lys til etableringen af brintrøret, der skal sende brinten fra vestjyske fabrikker til industrivirksomheder i Tyskland.

”Hvis ikke der kommer et rør, så kommer der ikke nogen storskalaproduktion i Idomlund. Og vi er jo ikke alene. Der er også andre, der har annonceret store projekter langs den jyske vestkyst, som også er afhængige af, at røret kommer,” siger Anders Nordstrøm, driftsdirektør i Ørsted P2X, der er Ørsteds division for grønne brændstoffer, til Jyllands-Posten Erhverv.

Ifølge morgenavisen mangler den danske regering at tage stilling til finansieringen af røret, der lyder på 10-22 mia. kr. Regeringen har meldt ud, at de vil invitere til forhandlinger om finansieringen i løbet af efteråret.

Ørsted arbejder på omkring 10 projekter vedrørende brint og Power-to-X. Et mindre brintanlæg på Avedøreværket i København og en grøn metanol-produktion i Örnsköldsvik i Sverige er blandt de projekter, der er længst fremme i processen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også