Unge i Montana vinder stor klimasejr i sag mod delstat

Amerikansk delstat skal indregne konsekvenser for klima ved gas- og kuludvinding. Sag kan danne præcedens.
Foto: Lucy Nicholson
Foto: Lucy Nicholson
AF RITZAU

I en opsigtsvækkende afgørelse har en domstol i den amerikanske delstat Montana givet en gruppe børn og unge medhold i, at de har en forfatningsmæssig ret til et rent miljø og sundt klima.

Det skriver avisen New York Times.

Dommeren ved distriktsdomstolen, Kathy Seeley, giver de unge ret i, at delstaten har forbrudt sig ved ikke et se på de klima- og miljømæssige konsekvenser, når den har tildelt licenser til blandt andet udvinding af kul og gas.

Afgørelsen kan danne præcedens for lignende sager andre steder i USA.

De 16 sagsøgere, der anlagde sagen i 2020, da de var fra 2 til 18 år, hævdede, at delstaten med sin politik forværrede klimakrisen.

De mente - og har fået medhold i - at det brød med en tilføjelse til forfatningen i Montana fra 1972. Den pålagde staten at beskytte og fremme et sundere miljø.

Montana ligger i det vestlige USA. Det er en stor stat i areal, men med en lille befolkning.

De unge sagsøgere hævdede, at det forholdsmæssige klimaaftryk i staten er alt for højt.

”Dette er en stor sejr for Montana, for ungdommen, for demokratiet og for vort klima,” siger Julia Olson, der leder organisationen Our Childrens Trust, der var med til at stævne delstaten.

En talsmand for justitsmyndighederne i Montana kalder ifølge Reuters domstolsafgørelsen for ”absurd” og beskylder Kathy Seeley for at være en ”ideologisk dommer, der med krumspring lod sagen få fremme”.

Montana er en konservativ stat, som regeres af republikanere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også