”Råvarehandlens 100 milliarder dollars år.”

Sådan kalder konsulenthuset Oliver Wyman sin seneste analyse af råvaremarkedet. Og det er faktisk en underdrivelse.

Der regnede simpelthen milliarder af kroner og dollars og euro ned over de selskaber, der handlede med olie eller gas eller strøm eller energi i en eller anden form i 2022. 

I marts havde branchen globalt rundet en bruttoindtjening på 115 mia. dollars, altså små 800 mia. kr. 

For eksempel fik den britisk-schweiziske råvarehandels- og minegigant Glencore i 2022 et overskud på 17,3 mia. dollars. Det er mere end tre gange så meget som året før. 

En anden multinational basse i branchen, Singapore-baserede Trafigura, fik et helårsresultat på 7 mia. dollars, mere end de seneste fire års overskud lagt sammen. Handelskæmpen Vitol landede et overskud på 15 mia. dollars.

I Danmark rundede energihandelsselskaberne i midten af juni et samlet resultat før skat på 50 mia. kr.

Branchen tjente sine penge i et energimarked, præget af ekstreme udsving i priserne og ekstremt høje priser, og det er præcist, hvad de lever af.

”Volatilitet er livsnerven i, hvad handlere behøver for at handle,” som en analytiker konstaterer.

Og det bliver der mere af i de kommende år.

”Mine forventninger til råvaremarkedet fremefter er, at vi må leve med højere råvarepriser og højere volatilitet måske indtil slutningen af dette årti,” siger Alexander Franke, analytiker og partner i konsulenthuset Oliver Wyman. 

Stort set samme ræsonnement har fået konsulenthuset McKinsey til også at forudse gode tider for energihandlerne.

”Råvarehandelsindustrien har nydt godt af en opadgående tendens over de seneste fem år. Mens alle industrier går igennem flerårige cyklusser med toppe og dale, ser denne industris udsigter glimrende ud for de kommende år,” skrev McKinsey i en rapport i januar.

De er enige om, at branchen næppe vil opleve et så ekstraordinært profitabelt år som 2022. Men grundlæggende er der mangel på råvarer og energi, og det er forklaringen på, at branchen ser ud til at mærke milliarderne regne ned i mange år endnu.

Alexander Franke fra Oliver Wyman skruer indledningsvis tiden 10 år tilbage. I årene 2013-2018 var råvarepriserne ret lave, fordi der grundlæggende var en overproduktion. Men langsomt voksede usikkerheden om, hvilke typer energi man skulle investere i, herunder vedvarende energi. Derfor blev der investeret relativt lidt i nye energiproducerende anlæg, og det er nu endt i et strukturelt underskud af energi og råvarer.

”Selv hvis energiselskaberne begynder at investere i ”upstream” produktionskapacitet (bygge helt nye anlæg, red.) nu, vil der gå år, før de anlæg leverer. Dertil kommer, at usikkerheden om reduktionen af CO2-udledning ikke er gået væk, og det vil presse priserne op,” siger Alexander Franke.

”Når der er underskud af råvarer, får man selvfølgelig højere priser, og man får meget større volatilitet, og det er det, der driver succesen for handlerne,” siger Alexander Franke.

Så volatiliteten i 2022 skyldtes ikke bare Putin og invasionen af Ukraine? 

”Det har været den perfekte storm: Oveni manglen på udbud fik vi coronapandemien i 2020 og delvist 2021, som virkelig rystede gulvene på råvarebørserne. Og i anden halvdel af 2021 begyndte vi at se færre leverancer af russisk gas gennem rørledningerne til Europa, og det pressede priserne og volatiliteten op for både gas og strøm. I store træk steg indtjeningsmarginerne for handelen i samme takt,” siger Alexander Franke.

Ikke mindst de danske energihandlere står til at høste deres del af den kommende optur.

De danske energihandelsselskaber betoner i deres prognoser for det kommende år, at 2022 var et exceptionelt godt år finansielt, som næppe bliver gentaget. Men flere af de største tror, at markederne også i de kommende år vil være gunstige for branchen.

For eksempel skrev den største danske aktør, Danske Commodities, i sin årsrapport, at man i 2023 forventer, at indtjeningen går tilbage til et niveau tættere på det finansielle resultat i 2021. I 2022 fik Danske Commodities et overskud før skat på 14 mia. kr. mod 2,9 mia. kr. i 2021.

”Når vi kigger længere frem, forventer vi, at en fortsat udbygning af vedvarende energi vil medføre et øget behov for at afbalancere på en global skala, og her er Danske Commodities godt positioneret til at fange værdi og levere en vigtig del af løsningen af morgendagens energisystemer,” skrev Danske Commodities i årsrapporten.

Lignende meldinger kom fra Centrica Energy Trading og fra InCommodities, der i 2022 næsten 10-doblede sit overskud før skat til godt 10 mia. kr. - et niveau adm. direktør Jesper Severin Johansen ikke forventer at kunne gentage i 2023.

”Men samtidig bliver det også et år, der er karakteriseret ved, at vi bliver dygtigere og dygtigere i InCommodities. Vi har mere kapital til rådighed, end vi har haft tidligere. Og vi har mere kapital til at investere i vores branche. Fremadrettet forventer jeg, at den danske industri og vi kan fastholde vores globale markedsandel og også øge den,” sagde Jesper Severin Johanson til Finans.

Han tror, at de danske firmaer kan tage globale markedsandele og måske i de kommende år øge den fra omkring 2 pct. i 2021 til måske helt op til 20 pct..

Alexander Franke fra Oliver Wyman er i hvert fald enig i, at den danske branche stod godt i markedet i 2022, fordi de var på hjemmebane, da især de europæiske gaspriser svingede voldsomt og steg voldsomt.

Samtidig er de danske virksomheder relativt unge og relativt agile i forhold til f.eks. de enorme energihandelsdivisioner i de globale energikoncerner, og de er teknologisk langt fremme.

Buffetten af rekordoverskud og milliardudbytter har for længst fået mundvandet til at gå på de store udenlandske investorer. Den amerikanske kapitalfond Squarepoint har f.eks. etableret et dansk selskab og hapset tre tradingspecialister fra Danske Commodities.

Også andre forsøger at købe sig ind i markedet - enten ved at hyre dygtige specialister og dermed opbygge deres eget team eller på anden vis.

”Generelt har råvarehandel gennem de seneste års ekstraordinære økonomiske bedrifter tiltrukket sig meget opmærksomhed i investeringsmiljøet,” konstaterer Alexander Franke.

De store risikovillige hedgefonde har deres egne handelsafdelinger og er i de seneste år vokset betydeligt inden for råvarer, hvor de ikke har været før 2022. De bliver der, så længe volatiliteten består, og der er penge at tjene. Når det stopper, er de måske væk igen, spår analytikeren.

Kapitalfondene forsøger snarere at købe færdige platforme, der kan sikre dem en bid af kagen. F.eks. har det globale finanshus Goldman Sachs for nogle år siden købt sig til en ejerandel på 5-10 pct. af InCommodities.

I det marked har de danske spillere en stærk position.

”Når du kigger på størrelsen af de danske aktører frem til 2019/20, var de i bedste fald mellemstore spillere i det europæiske energilandskab. Med udgangspunkt i en mindre størrelse, og fordi de fandt volumen i markedet til at profitere på mulighederne i 2021 og 2022, har de været i stand til at øge deres forretningsmæssige ydeevne med en faktor fem eller ti,” siger Alexander Franke og tilføjer, at det er betydeligt mere end deres store konkurrenter.

Det får dem til at rage op i markedet - også for de sultne investorer. 

”De adskiller sig primært ved deres teknologiske evner og måden de strukturerer deres handler på basis af de teknologiske evner. Det er klart en kilde til en konkurrencemæssig fordel, og det er derfor, de har et godt ry,” siger analytikeren.

Allerede nu er der i markedet en solid efterspørgsel efter ikke kun investeringsmulighed, men også efter de dygtigste energitradere, der også bliver udvekslet mellem konkurrenterne, i takt med at selskaberne vokser organisk.

Det har ikke mindst løftet niveauet for de bonusser, traderne bliver belønnet med.

Adm. direktør Jesper Severin Johanson fra InCommodities har fortalt, at konkurrenter hele tiden forsøger at kapre de dygtigste folk i InCommodities. I forbindelse med regnskabet medgav han, at InCommodities i få tilfælde havde udbetalt bonusser i et niveau af trecifrede millionbeløb.

Nyhedsbureauet Reuters kunne for nyligt beskrive, hvordan selv tradere på mellemniveau i energivirksomheder hver har fået bonusser på 5-7 mio. dollars, svarende til 35-50 mio. kr., for ellers er man som energihandelsselskab ikke konkurrencedygtig.

Så de danske energitradere er i en ganske unik og gylden position i forhold til at skifte job, forhandle løn eller bonus? 

”De er virkelig eftertragtede,” konstaterer Alexander Franke.