FN-chef: Vi går fra global opvarmning til global kogning

Guterres opfordrer verdens politikere til straks at tage vidtrækkende skridt for at bremse klimaforandringer.
Foto: Lisa Leutner/REUTERS / X07639
Foto: Lisa Leutner/REUTERS / X07639
AF ritzau/AFP

De rekordhøje temperaturer, som verden har oplevet i juli, viser, at Jorden er gået fra global opvarmning til den ”globale kognings æra”.

Det siger FN’s generalsekretær, António Guterres, torsdag.

Han beskriver den intense varme på den nordlige halvkugle som en ”grusom sommer”.

”Det er en katastrofe for hele planeten,” siger han.

Hans udtalelse kommer, kort efter at Copernicus, EU’s klimatjeneste, og Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) torsdag meddelte, at det er ”højst sandsynligt”, at juli 2023 bliver den varmeste måned nogensinde målt.

”Medmindre der indtræffer en mini-istid i de kommende dage, vil juli 2023 slå rekorder over hele linjen,” siger Guterres.

”Klimaforandringerne er her. Det er skræmmende. Og det er kun begyndelsen. Den globale opvarmnings æra er slut, og den globale kognings æra er her.”

Guterres påpeger, at konsekvenserne af global opvarmning ikke kommer som en overraskelse, for det stemmer overens med videnskabens ”forudsigelser og gentagne advarsler”.

”Den eneste overraskelse er, hvor hurtigt de forandringer sker,” siger han.

FN-chefen opfordrer verdens ledere til at tage hurtige og vidtrækkende skridt for at forsøge at bremse udviklingen.

Og han retter en anklagende finger mod ”de sorte” sektorer.

”Luften kan ikke indåndes. Varmen er ubærlig. Og niveauet af indtjening på fossile brændstoffer og manglende handling på klimaområdet er uacceptabelt,” siger han.

”Ledere skal lede. Ikke mere tøven. Ikke flere undskyldninger. Stop med at vente på, at andre gør noget først.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også