Tårnhøje varmeregninger og store bekymringer. En vinter, hvor danskerne frøs i deres egne hjem, og en periode, hvor danskerne stod op midt om natten for at vaske tøj på de tidspunkter, hvor strømmen var billigst. Kampagner om, hvordan vi skulle spare, såsom kold aftensmad og kolde bade, beskriver nok meget godt, hvordan de fleste danskeres energiforbrug ændrede sig gevaldigt under sidste års energikrise. En energikrise, som med sine høje gaspriser især gik udover de boligejere, der i forvejen havde mindst. 

Krisen beskriver meget rammende den situation, vi som samfund ofte befinder os i. At nogle har det sværere end andre. For udover at dem med gasfyr blev hårdest ramt af tårnhøje varmeregninger, var det heller ikke muligt bare lige sådan at finde råderum til at erstatte gasfyret med alternative varmekilder. 

Vi kunne ellers se, at energikrisen også betød en øget efterspørgsel på alternativer til gas. Blandt andet blev salget af varmepumper fordoblet, hvilket havde stor betydning for den enkelte danskers pengepung, men også for den grønne omstilling af samfundet. Sammenlignet med de høje gaspriser, gav erhvervelsen af en varmepumpe mulighed for at indhente store besparelser på varmeregningen og samtidig sikre en kort udsigt til tilbagebetaling. Incitamentet betød, at flere danskere skiftede deres gasfyr ud med en varmepumpe og dermed også tog del i den grønne omstilling. Det gjaldt hvert fald dem, der havde råd til sådan en beslutning. 

Nu er vi imidlertid tilbage. Tilbage til at den sorte gas igen er billig. Tilbage ved at bekymringen for energi er ikke eksisterende. Tilbage til at vi desværre glemmer at tænke langsigtet. Det er naturligvis glædeligt for danskernes pengepunge, at varmeregningerne er faldet, at gassen er billig. Men det er mindre glædeligt for den grønne omstilling af det danske samfund, der risikerer at blive sat tilbage. For faktum er, at det for mange danskere i sidste instans handler om pengepungen og ikke om grønne valg. 

Derfor er det vigtigt at huske på, at selvom energikrisen har lagt sig for nu, kan vi ikke vide os sikre på, om den inden for den nærmeste fremtid blæser op igen. Derfor skal vi forsøge os med rettidig omhu, så det ærgerlige mønster ikke gentager sig: Det er ikke kun de velhavende, der skal have mulighed for at sige farvel til høje gaspriser og goddag til billigere varmeregninger og grøn omstilling. Derfor kræver det, at der fra politisk side bliver skabt incitamenter til at udskifte gaskedlen. Det kan være alt fra et grønt skattefradrag til en varmepumpe til at øge tilskudsmidlerne. Faktum er blot, at hvis vi fortsat ønsker at skubbe til den grønne omstilling, må vi ikke glemme dem, der i forvejen har mindst. Energipolitik er også socialpolitik, og det er vigtigt, at vi alle kommer med på den grønne vogn rettidigt. Og gerne inden en ny krise sætter ind.