De høje priser under energikrisen fortsætter med at påvirke danskernes energiforbrug.

Trods faldende priser bruger vi således stadig mindre el og gas.

Det viser nye tal fra Energistyrelsen.

El- og gasforbruget i maj var henholdsvis otte og 33 procent lavere i forhold til normalen.

Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen, kalder udviklingen ”godt nyt” for forsyningssikkerheden på både kort og lang sigt.

Hvis sommeren bliver præget af varmt og tørt vejr, vurderer han, at vi kan risikere at få udfordringer med nedkøling af kraftværker og transport af brændsler på grund af lave vandstande i europæiske floder.

”Danmark er en del af et fælles europæisk elmarked, hvor vi både importerer og eksporterer strøm til vores nabolande,” siger han.

”Det betyder, at både elproduktionen og elforbruget i andre lande påvirker forsyningen i Danmark og omvendt.”

Høje temperaturer over sommeren fører til et stort elforbrug til køling i særligt Sydeuropa, lyder det.

Ifølge styrelsen er det særligt vigtigt at fastholde sparevanerne på gas, så lagrene kan fyldes forud for næste fyringssæson.

Krig, tørke og vindstille vejr pressede elpriserne op på et rekordhøjt niveau i 2022.

Ifølge Forsyningstilsynet toppede gennemsnitsprisen på el i oktober sidste år. Prisen for én kilowatt-time inklusive moms og afgifter kostede dengang omkring fem kroner.

I marts var prisen faldet til omkring 3,5 kroner.

Da vi gik ind i årets anden sommermåned, blev det igen dyrere at bruge el.

I september sidste år besluttede et flertal i Folketinget at lave en vinterhjælpepakke.

Den fastsatte blandt andet, at afgiften på el skulle sænkes til EU’s minimumssats i seks måneder fra 1. januar.

Lørdag morgen blev afgiften igen sat op fra 0,8 øre til 69,7 øre per kilowatt-time.

Ifølge beregninger fra brancheorganisationen Green Power Denmark vil det koste en gennemsnitsfamilie 1723 kroner mere på elregningen i resten af 2023, i forhold til hvis politikerne havde fastholdt den lave afgift.