Nyt testcenter i Syddanmark sættes på pause

Regeringen og aftalepartierne SF, LA, K, RV og DF er indtil videre enige om at sætte planer om testcenter for møller med højder op til 450 MW på pause, mens flere områder tages ud af planerne. 
Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Flere tænkte placeringer til et nyt testcenter for store vindmøller nær Vadehavet er indtil videre blevet pauseret. Det har regeringen og aftalepartiernes besluttet, skriver TV Syd

Det udelukker dog ikke, at testcenteret kan blive placeret i et område ved Rømø og et i Tøndermarsken, skriver TV Syd. 

”Vi har ikke sagt, at noget er taget helt ud. Men fire områder ser rigtig svære ud at etablere et testcenter i. Det er også vigtigt for os, at vi kan placere testcentret uden for Unescos område,” siger minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V) til TV Syd. 

Tankerne om de høje møller nær Vadehavet har da også mødt en del protester. Screeningen efter et egnet testcenter er iværksat af et bredt flertal i Folketinget, som ønsker at imødekomme vindindustriens ønske om et testcenter mere. Et testcenter, hvor der skal kunne opstilles vindmøller på helt op til 450 meter.

”Den gennemførte screening viser, at det er meget svært at finde et område i Danmark, der uden problemer kan anvendes til et tredje testcenter for store vindmøller. Derfor er jeg tilfreds med, at vi nu er enige om at bede Plan- og Landdistriktsstyrelsen om at vende bunken og se på, om nogle af de første områder, som blev sorteret fra, alligevel kan bruges. Det er vigtigt, at vi er helt sikre på, at vi har undersøgt alle reelle muligheder, før vi eventuelt går videre med konkrete miljø- og habitatkonsekvensvurderinger,” siger Louise Schack Elholm i en pressemeddelelse.

Screeningen har vist, at ingen af de oprindeligt tænkte seks områder er ideelle til etableringen af et nyt testcenter. Hvor nogle ikke lever op til de tekniske krav til vind- og terrænforhold, har andre udfordringer i form af væsentlige forsvarsinteresser og naturbeskyttelsesforhold. 

Der er i dag to nationale vindmølletestcentre i Danmark, nemlig i Østerild og i Høvsøre.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også