Der skal være bindende mål for genopretning af natur, og mulighederne for at udrulle vedvarende energi må ikke blive forringet.

Det er de danske topprioriteter for den kommende EU-lov for naturgenopretning, som EU-landene tirsdag skal forsøge at finde en fælles holdning til.

Det siger miljøminister Magnus Heunicke (S), da han ankommer til ministermødet i Luxembourg.

”Jeg er her i dag med det klare mål at indgå en grøn aftale. For Danmark er det vigtigt, at der kommer bindende mål for, hvor meget natur vi skal genoprette. Det er også afgørende, at det her går hånd i hånd med vores massive udbygning af vedvarende energi,” siger ministeren.

For det kræver plads at opstille for eksempel havvindmøller, pointerer han.

At loven kunne blive en hindring for at udrulle vedvarende energi er noget af det, som Danmark tidligere har kritiseret loven for.

Men forhandlingerne bevæger sig i den rigtige retning, siger Magnus Heunicke.

EU-Kommissionen har lagt op til et mål på 20 procent genoprettet natur i 2030.

Det kan blandt andet ske gennem indsatser for at få mere vild natur.

Der er dog flere lande, som ikke ønsker bindende mål, mens andre stiller sig kritisk over for finansieringen. Der venter altså svære forhandlinger blandt ministrene.

”Der er stadig udeståender. Jeg er optimist, men det er for tidligt at sige, at den er hjemme,” siger Magnus Heunicke om mulighederne for at lande en aftale tirsdag.

Det er EU-Kommissionens ambition, at loven vil være helt på plads, inden der er valg til EU-Parlamentet næste år.

Det er dog meget usikkert, om det vil lykkes, siger klimakommissær Frans Timmermans.

Modstanden mod loven har været stor i den seneste tid. Foruden kritikken fra landene har blandt andet den konservative gruppe i parlamentet, EPP, forsøgt at få loven skrottet fuldstændigt.

Som forklaring peger Frans Timmermans på, at flere lande er rykket mod højre på det politiske spektrum.

”Jeg har i det seneste år set nogle politiske forandringer i nogle af medlemslandene. Der har været en bevægelse mod højre i blandt andet Sverige og Finland.”

”Men samtidig er klimaspørgsmålet kun blevet mere presserende. Medlemslandene ser nu, at deres løfter om at reducere udledninger vil have konsekvenser. Det vil kræve omfattende forandringer i samfundet. Men at lade være med at gøre noget vil blive langt dyrere end at handle,” siger kommissæren.

Det er Sverige, hvis regering ligesom den danske har kritiseret loven, som har formandskabet for EU-landene. Det er altså en svensk minister, der leder forhandlingerne.

Tirsdag er det Romina Pourmokhtari, minister for klima og miljø, der leder mødet.

Hun afviser, at den svenske regerings egen holdning kan gøre det sværere at nå frem til en fælles aftale.

”Det er et meget politisk ladet forslag. Men vi er kommet enormt langt. Jeg ser gode muligheder for at få opbakning til forslaget i dag,” siger Romina Pourmokhtari.