Schweiz har ved en folkeafstemning vedtaget klimalov

Gletsjere i De Schweiziske Alper mistede en tredje af deres isvolumen mellem 2001 og 2022.
Næsten 59 procent af vælgerne støttede klimalovudspillet, viser beregninger. | Foto: Arnd Wiegmann
Næsten 59 procent af vælgerne støttede klimalovudspillet, viser beregninger. | Foto: Arnd Wiegmann
AF RITZAU

Schweizerne har ved en folkeafstemning søndag vedtaget en klimalov, som skal gøre landet CO2-neutralt i 2050. Det skriver AFP. Samtidig blev der stemt ja til en lov om en erhvervsskat på 15 procent for multinationale virksomheder. 

De første prognoser fra valgforskere hos gfs. bern instituttet viser, at begge de to lovudspil er vedtaget.

Næsten 59 procent af vælgerne støttede klimalovudspillet, viser beregningerne, skriver mediegruppen Tamedia.

Omkring 80 procent støttede loven om en erhvervsskat på 15 procent for multinationale virksomheder, meddeler mediegruppen videre.

Valglokalerne blev åbnet klokken 10 og lukket klokken 12.

Efter at have set følgerne af global opvarmning i smeltende gletsjere har der blandt de schweiziske vælgere længe været udbredt opbakning til radikale reformer for at få nedbragt udslip af CO2.

Meningsmålinger tydede op til afstemningen på, at der blandt vælgerne var endog meget stærk opbakning til lovpakken, som vil medføre, at schweizerne skal opgive deres afhængighed af importeret olie og gas, at den grønne udvikling skal fremskyndes generelt, og at der skal udvikles mere alternativ energi.

Men opbakningen til lovudspillet faldt mærkbart i den seneste måling fra instituttet gfs. Bern, efter at det stærkt højreorienterede Schweiziske Folkeparti (SVP) havde advaret om, at lovpakken kan føre til mangel på elektricitet og bringe Schweiz på fallittens rand.

Der var dog i meningsmålingerne stadig et klart flertal for loven: 63 procent af vælgerne ville stemme for, skrev instituttet i den seneste måling.

Gletsjere i De Schweiziske Alper mistede en tredjedel af deres isvolumen mellem 2001 og 2022.

EU har en officiel målsætning om et klimaneutralt Europa i 2050.

Danmark har allerede et mål om at reducere CO2-udslippet med 70 procent inden 2030 og blive klimaneutralt inden 2050.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også