Beboere på Sejerø har manglet strøm siden torsdag morgen

Hvorfor strømmen gik på Sejerø torsdag morgen, er endnu uvist. Afbrydelsen fortsætter torsdag eftermiddag.
Foto: Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde
AF RITZAU

Den lille danske ø Sejerø er torsdag uden strøm, og det ser ud til at fortsætte dagen igennem.

Ifølge elselskabet Cerius er der tale om en uvarslet strømafbrydelse, der startede klokken 06.12.

Torsdag formiddag fremgik det af Cerius’ hjemmeside, at strømmen ventedes at vende tilbage omkring klokken 11.00. Ved middagstid var det forventede tidspunkt ændret til klokken 15.00.

Kort efter klokken 15.00 er sluttidspunktet rykket med yderligere to timer til klokken 17.00.

Ifølge TV 2 Øst vides det ikke, hvorfor strømmen er gået.

Mediet skriver torsdag eftermiddag, at der er planer om at sætte nogle generatorer op på øen.

Cerius skriver på sin hjemmeside, at 747 personer er ramt af strømafbrydelsen.

Ifølge øens beboerforening bor der fast 342 mennesker på øen. Dertil kommer en lang række sommerhusgæster, skriver TV 2 Øst.

Strømafbrydelsen betyder, at Dagli’Brugsen på Sejerø må holde lukket torsdag.

På Facebook skriver supermarkedet, at de først kan åbne, når strømmen er tilbage, og alle skader er blevet meldt til forsikringen.

Sejerø ligger i Kattegat, nærmere betegnet i Sejerøbugten. Øen er 12 kilometer lang og 1700 meter på det bredeste sted.

Den er dermed i alt 12,4 kvadratkilometer, hvilket gør den til en af de største af de i alt 27 danske småøer. Det skriver Sejerø Beboerforening på sin hjemmeside.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også