Det bliver et tungt stykke arbejde, der venter de danske anklagere, hvis der skal kunne fældes dom over en række danske energihandlere, som i disse dage er i søgelyset for gentagen markedsmanipulation.

Det vurderer energiadvokat og fagchef hos advokatfirmaet HjulmandKaptain, Søren Nørgaard Sørensen, til EnergiWatch.

”Man skal gå ind og bevise, at man har foretaget noget aktivt, og at man har haft forsæt om at gøre det. Altså at man har gjort det med det formål at påvirke markedet” forklarer han.

Gruppen af energihandlere er i dag beskyttet af navneforbud, men ifølge sagens dokumenter er de sigtet for markedsmanipulation for et trecifret millionbeløb gennem såkaldte wash trades – der grundlæggende omhandler at påvirke elpriserne gennem koordineret køb og salg af el mellem forskellige budzoner. Alle de sigtede nægter sig skyldige.

Svært at bevise

Han forklarer, at ”det kan være svært at bevise, at elhandlerne har haft til formål at manipulere markedet, for vi har jo mange sager, hvor der formodentlig render gerningsmænd rundt, men hvor de ikke blev dømt, fordi man ikke har været i stand til at bevise skyld.” 

Han har fulgt sagen fra sidelinjen og efter hans juridiske fagvurdering, følger sagen det samme mønster, vi kender fra andre sager om svindel som for eksempel under finanskrisen.

Sagen vækker opsigt mange steder, fordi det er første gang, vi i Danmark ser elhandlere blive varetægtsfængslet i en manipulationssag. 

Men som EnergiWatch tidligere har beskrevet, er det ikke et særsyn af se manipulations- og svindelssager på elområdet i EU. Faktisk er antallet af sager steget voldsomt i løbet af de seneste syv år.

ACER, EUs overvågningsenhed på elområdet, er gået fra at have 47 åbne sager i udgangen af 2015 til at have 350 åbne sager i udgangen af 2022, og antallet af økonomiske sanktioner er steget med over 1000 pct. fra to i 2015 til 23 i 2022.

Men nøgleordet her er økonomiske sanktioner. Ikke varetægtsfængslinger eller fængselsdomme. Så hvorfor ser vi pludselig en varetægtsfængsling i en sag om manipulation på elmarkedet?

Overskriften er, at det siger noget om alvoren af det her. Det siger noget om, at der er en dommer, som har vurderet, at det er rimelig sandsynligt, at de sigtede har gjort noget, som er strafbart, ellers bliver man ikke varetægtsfængslet, forklarer Søren Nørgaard Sørensen.

Helt grundlæggende er retssystemet bygget op på nogle grundprincipper, som afgør om en sigtet bliver varetægtsfængslet eller ej. Hvis man har mistanke om, at der er foregået noget kriminelt, kan man sigte folk, og man kan varetægtsfængsle dem. 

Men kriteriet for at varetægtsfængsle er, at der er en strafferamme på mindst halvandet års fængsel. I det tilfælde handler sigtelsen om noget, som ikke blot kan straffes ved bødeniveau. Udover det kan der være nogle efterforskningsmæssige hensyn, som gør, at man varetægtsfængsler. Man kan være bange for, at vedkommende vil flygte, begå ny kriminalitet eller besværliggøre efterforskningsarbejdet.

Ny form for kriminalitet på elmarkedet

Overrasker sagen dig?

”Det samme skete under finanskrisen, hvor der var nogle ejendomspriser, som blev pustet op. Når der er nogle markeder som bevæger sig, og det går stærkt, så er der risiko og chancer for store gevinster og store tab. Det er der nogen, der fanger, og der vil være nogen, som går over grænsen. Nogle gange drejer det sig om fast ejendom, nogle gange om aktier og nogle gange drejer det sig om energi. Sagerne kommer, når der sker nogle voldsomme ryk i markederne, og det har vi set på elmarkedet de seneste år, så man kan næsten sige jamen selvfølgelig kommer det. På den måde overrasker det mig ikke,” forklarer han og uddyber:

”I andre sammenhænge, hvor vi har nogle markeder som af forskellige årsager bliver meget ustabile, det er også der, dem der ikke kan holde sig på dydens fine sti kommer frem,” fortæller han.

Overrasker det dig, at det har stået på i to år, før det bliver opdaget?

”Vi ved jo ikke, hvor lang tid politiet har efterforsket denne her sag. Der er to betragtninger i det, det kan være, at Forsyningstilsynet har sovet i timen, og det kan også være, at det har været så komplekst, at der har været en efterforskning i halvandet år. Det er jo et stort arbejde, så der kan være en lang indflyvning, før der overhovedet bliver rejst en sigtelse,” fortæller han.

Hvad skal der til, for at sagen kan føres til dom?

”Man skal bevise, at de handlinger, der er foretaget af de sigtede, at det har haft en ulovlig effekt på markedet. Man skal bevise, at effekten på markedet ikke er kommet naturligt ud fra en almindelig udbud og efterspørgsels-betragtning, men at de sigtede har haft det formål at manipulere markedet. Der er nemlig et forsætskrav, som er forudsætningen for, at man kan blive dømt i en straffesag,” forklarer Søren Nørgaard Sørensen.

Skyldige kan godt gå fri på grund af manglende bevis

Hvordan beviser man det?

”Man har formodentlig foretaget nogle ransagningsskridt. Man har adgang til computer, til emailkonto og telekommunikation på nøjagtig samme måde som i rockersager, hvor man har efterforsket noget med mobilaflytning flere måneder eller år. Der har politiet en vid pallette. Man efterlader jo en masse spor, når man handler med for eksempel el,” forklarer han og uddyber:

”Der er desværre ikke en manual, ligesom hvis du skal bygge en læmur, hvor man først lægger en sten, så mørtel og så endnu en sten. På den måde er der ikke en definition af, hvordan man løfter sådan en bevisbyrde. Dommeren kigger på det dommeren bliver præsenteret for, men det kan være svært at bevise, at elhandlerne har haft til formål at manipulere markedet,” afslutter han.

EnergiWatch har i forbindelse med artiklen forsøgt at indhente yderligere kommentarer fra Forsyningstilsynet – herunder hvornår den nuværende sag blev oversendt til politiet. Tilsynet har ikke ønsket at stille op til interview, men tilsynet bemærker i en skriftlig kommentar, at det ikke er muligt at ”udtale os om sagen, som er under politimæssig efterforskning”.

De otte sigtede sidder lige nu varetægtsfængslet frem til 17. maj, hvor et nyt retsmøde finder sted i Retten i Aarhus.