2022 var ikke bare året, hvor der kom krig i Europa, og hvor vores sikkerhedspolitik skulle revurderes totalt. Det var også et år, som går over i energihistorien. 

Rusland reducerede mængderne af naturgas til Europa. Kombineret med en markant mindre elproduktion fra fransk atomkraft og manglende vandkraft betød det, at de europæiske energimarkeder blev sat under et hidtil uset pres, da udbuddet af energi ikke kunne matche efterspørgslen. Energipriserne gik fra rekordlave til rekordhøje - særligt fra sommeren 2022 og frem. 

Energikrisen har sat gang i flere relevante diskussioner. Det er vigtigt. For vi skal forhindre, at vi havner i lignende situationer i fremtiden. Vi skal undgå afhængighed af importeret energi fra et enkelt land. Der skal spares på energi og ikke mindst, skal der investeres langt mere i mere støttefri, grøn energi. 

Desværre opstår der mytedannelser i debatten. Senest her i EnergiWatch, hvor direktøren for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, har misforstået, hvordan energimarkedet er skruet sammen, og hvordan de danske virksomheder, der driver engroshandel med energi på de internationale markeder, arbejder. 

Vigtig rolle på energimarkedet

Handlerne på engrosmarkedet har ikke haft indflydelse på de høje energipriser. Tværtimod spiller energihandlerne en vigtig rolle i at korrigere prissignaler på energimarkedet og flytte energien derhen, hvor der er behov for den. Ved at købe el i områder med lave priser og stort produktionsudbud og flytte strømmen til områder med høje priser og lavt udbud, udjævner man ikke alene forbrugerpriserne, men man udnytter også den fulde værdi fra den grønne og billige elproduktion, som er tilgængelig her og nu.

Man kan sige, at i stedet for at vindmøllerne i Danmark står stille, når vi har el nok til os selv, så kan vindmøllerne på grund af elhandlerne fortsætte deres produktion, da den grønne strøm kan sælges til andre, der har behov for den. Uden energihandel er det simpelthen ikke muligt at udnytte det fulde potentiale fra den fluktuerende vedvarende energiproduktion. 

Frem for at puste til høje og ustabile priser har handlerne på engrosmarkedet en korrigerende og dulmende effekt på prisen. Hvis det ikke havde været for energihandlerne, havde danskernes energiregninger uomgængeligt været højere. Energihandlernes funktion er at balancere energimarkederne og i et ekstremt presset energimarked, så er der selvsagt en ekstremt stor aktivitet og efterspørgsel efter energihandlernes kerneprodukt – balancering af markedet. 

Tal fra EU’s reguleringsmyndighed for energi – dvs. det europæiske forsyningstilsyn, ACER, viser, at effektiv energihandel på tværs af Europa medfører lavere priser og mindre prisudsving. Myndigheden konkluderer, at energihandel på tværs af landegrænser i alt medfører en samfundsøkonomisk gevinst for europæerne på godt 250 mia. kr. i 2021.

Skaber økonomisk aktivitet og skatteindtægter

Energihandel er en dansk styrkeposition, som skaber økonomisk aktivitet og skatteindtægter her i landet. Energihandlernes aktiviteter er globale, og over 90 procent af energihandel, der foretages fra Danmark, er udenlandsk handel, og det er den eksportaktivitet, der primært skaber branchens overskud, indtjening og skattebetalinger i Danmark. 

Når energihandlerne skaber overskud, kommer det den danske statskasse til gavn. I 2021 betalte selskaberne i Danmark ca. 1,2 mia. kr. i selskabsskat. Skatteprovenuet forventes at mangedoble i 2022 – til gavn for de offentlige finanser og finansieringen af den fælles velfærd. Samtidig skaber branchen tusindvis af arbejdspladser i Danmark. Nogle af selskaberne er forbrugerejede og giver også tilbage til deres ejere, men pointen er, at de via deres skattebetaleringer fra aktiviteter i udlandet betaler tilbage til alle danskere. 

Vi har fuld forståelse og sympati for ønsket om at hjælpe danskerne med høje energiregninger. For energiregningerne skal ned. Ingen kunne forudsige energiprisernes himmelflugt på grund af den russiske invasion af Ukraine. Det skete hurtigt og overraskende for alle, og nogle har simpelthen svært ved at rumme stigningerne i budgettet. 

Men uigennemtænkte indgreb og forslag om at tilbagerulle liberaliseringen af el- og gasmarkedet, som blandt andre Dansk Fjernvarmes direktør argumenterer for, risikerer blot at mindske investeringer, jobskabelse og skatteprovenu på grund af tabt konkurrencekraft, samtidig med at energimarkederne ikke bliver mere robuste og bedre til at beskytte forbrugerne. 

Vi er helt enige i, at der skal slås hårdt ned på evt. markedsmanipulation i sager som den aarhusianske energihandler, den evt. markedsmanipulation fra Aalborg Forsynings Nordjyllandsværk samt sagen om mulig karteldannelse blandt 46 fjernvarmeselskaber. Men vi får ikke et mere grønt, robust og velfungerende energimarked ved at komme med symbolpolitiske forslag og tilbagerulning af liberaliseringen og tvungen forbrugereje. Det kommer ingen til gavn. Tværtimod. 

Hvis regering og folketing ønsker en tilbundsgående analyse og evaluering af energimarkedet og energikrisen, så bidrager vi selvfølgelig hertil. Det er vigtigt at lærere af de kriser vi har været igennem, så vi bliver endnu mere robuste i fremtiden. Vi deltager meget gerne i dialogen og kommer med konkrete forslag til, hvordan vi får mere robuste energimarkeder i praksis. 

Derudover er det afgørende at vi får flere investeringer i grøn energi, da det er den eneste vaccine mod høje energipriser i fremtiden. Robuste og velfungerende energimarkeder er samtidig forudsætningen for dette. Heldigvis for Danmark er begge ting noget, vi er verdensmestre i, og som samtidig er noget, der giver gevinster for os alle.