IEA-chef: Europas vindproducenter bør støttes mere direkte

Fatih Birol kommer med fire anbefalinger til regeringerne i Europa som værn mod kinesisk dominans. 
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF MARKETWIRE

Kinas dominans inden for vindenergi og som aftager af store mængder af vigtige råstoffer bør kræve omgående opmærksomhed fra lande, som ønsker at fremme grøn energi.

Det mener chefen for det internationale energiagentur, IEA, Fatih Birol, som opfordrer til at støtte vindindustriens europæiske fremstillingsvirksomheder mere direkte.

”Vi ser et billede i verden, som efter min vurdering kræver omgående opmærksomhed fra de lande, som ønsker at fremme grøn energi. Når vi ser på meget kritiske mineraler, der kræves, så er der et land, som dominerer spillet - Kina. Inden for input som aluminium og stål går 50 pct. til Kina, og produktionsmæssigt har Kina en enorm dominans,” siger Fatih Birol på Wind Europes konference i Bella Center i København tirsdag.

Han mener, at det er nødvendigt at sikre diversificering.

”USA vil med Inflation Reduction Act se et enormt skub fremad for deres fremstillingssektor. Det er enormt vigtigt for europæiske politikere at forstå spillet her, så diversificeringen bliver fordelagtig for Europa.”

”Vi skal konkurrere med Kina og andre lande i verden. Det er en stor udfordring, hvordan vi sikrer, at fremstillingen også foregår i Europa. Vindenergi er født og opvokset i Europa. Det er ikke en garanti for at, at vi har lederskabet,” siger Fatih Birol.

Solenergi er et eksempel.

”For få år siden var Europa en leder i solenergi, men få år senere tog Kina bolden, og Kina dominerer i dag spillet ”big time”. Når vi ser på vindmølleproducenterne i Europa i dag, så har mange af dem finansielle problemer - på grund de stigende råvarepriser og volatiliteten i efterspørgslen. Det er noget, som er nødvendigt at adressere,” siger Fatih Birol.

Han kommer med fire anbefalinger til regeringerne i Europa.

”Tiden for at opnå projekttilladelser skal reduceres, der skal bygges mere netværk til at transportere strømmen, europæiske producenter skal støttes mere tydeligt, og derudover skal auktionsdesigns forbedres for at øge investortilliden,” siger Fatih Birol.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også