Sidste tyske atomkraftværker lukker - men flertal er imod det

52 procent siger i en måling for avisen Bild, at lukning af sidste tre atomkraftværker er forkert beslutning.
Den kommende lørdag afkobles atomkraftværket Isar 2 i Bayern sammen to andre tyske værker fra landets energinet, og så er det endegyldigt slut med atomkraft i Tyskland. | Foto: Stephane Nitschke
Den kommende lørdag afkobles atomkraftværket Isar 2 i Bayern sammen to andre tyske værker fra landets energinet, og så er det endegyldigt slut med atomkraft i Tyskland. | Foto: Stephane Nitschke
AF RITZAU

Den kommende weekend lukker de sidste tre atomkraftværker i Tyskland, men det er ikke populært.

Det viser en meningsmåling foretaget for avisen Bild.

Her siger 52 procent af de adspurgte i målingen fra Insa, at det er en forkert beslutning at trække de tre atomkraftværker ud af energiforsyningen fra 15. april.

37 procent mener, at det er den rigtige beslutning.

11 procent ved ikke.

De tre atomkraftværker, der lukker, er Isar 2 i delstaten Bayern, Neckarwestheim i Baden-Württemberg og Emsland i Niedersachsen.

Beslutningen om at lukke samtlige atomkraftværker i Tyskland blev taget i 2011 af daværende forbundskansler Angela Merkels regering.

Det var umiddelbart efter ulykken på atomkraftværket Fukushima i Japan. Her var der et alvorligt radioaktivt udslip.

Udslippet var forårsaget af en tsunami i forbindelse med et kæmpestort jordskælv.

Ruslands invasion i Ukraine sidste år udløste en energikrise i Tyskland og Europa. Det udløste en debat i forbundskansler Olaf Scholz’ koalitionsregering, om man skulle udsætte nedlukningen af de sidste atomkraftværker.

Det mente det liberale parti FDP, mens De Grønne var indædt imod. En magtkamp, som FDP tabte.

Oppositionslederen Friedrich Merz fra det konservative CDU kritiserer på ny beslutningen om lukningen.

”I udlandet vil man næppe kunne finde nogen, der har forståelse for, at Tyskland midt i den største energikrise i årtier, afkobler tre sikre, CO2-frie anlæg fra energiforsyningen for i stedet igen at satse på kul og gas,” siger han til nyhedsmediet Web.de News.

Matthias Miersch, der er næstformand for den socialdemokratiske gruppe i parlament, mener ikke, der er nogen grund til den store ståhej.

”Skrækscenariet om et blackout har atomtilhængerne indtil nu udpenslet, hver gang der er lukket atomkraftværker.”

”Men det har aldrig ramt energiforsyningen,” siger SPD-politikeren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også