Danmark sender energiudstyr til Ukraine

Ukrainerne mangler elektricitet, varme og rent vand og derfor har Danmark sendt 40 ton energiudstyr til Ukraine
Foto: Emilio Morenatti/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Emilio Morenatti/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Fire lavspændingstransformere relæbeskyttelse og stålwirer og vandforsyningsudstyr med varmepumper, varmeveksler og vandtanke. 

Det er det som udgør de mere end 40 tons energiudstyr, der er doneret fra Danmark til Ukraine, oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse

Bag håndsrækningen til ukrainerne står Energinet, Københavns Lufthavn og Grundfoss.

”Russernes ødelæggelser har betydet, at den ukrainske befolkning mange steder nu ikke bare er ramt af krigens rædsler, men også må klare en hverdag uden strøm i stikkontakterne og vand i hanen. Det er derfor enormt vigtigt, at Danmark fortsat hjælper så meget, vi kan. Jeg er stolt af, at danske virksomheder og forsyningsselskaber har sendt udstyr, som kommer til at hjælpe hårdt prøvede ukrainske borgere med noget så basalt som adgang til vand og strøm,” udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i pressemeddelelsen. 

Natten mellem 8. og 9. marts 2023 rettede Rusland et af sine hidtil største angreb mod Ukraines energiinfrastruktur. 

81 missiler blev affyret, blandt andet mod Europas største atomkraftværk, som kortvarigt måtte holdes kørende ved brug af dieselgeneratorer. I kølvandet på angrebene mødtes den ukrainske energiminister, German Galushchenko, virtuelt med Lars Aagaard d. 10. marts, hvor ministeren bekræftede styrket støtte til Ukraine både på kort og langt sigt. 

Formålet med relæbeskyttelse er, at udstyret skal overvåge driften af elektrisk udstyr. Hvis der sker en ulykke eller driften standses, vil den beskadigede del af netværket afbrydes, så ulykken ikke spreder sig. Stålwirer kobles på luftlinjerne, der hænger over jorden og vil bidrage til at transportere strøm over store distancer i Ukraine.

”Russernes bombardementer i Ukraine går ud over helt almindelige mennesker, som ikke har mulighed for at opvarme deres bolig eller lave mad. Energiområdet er noget af det, Danmark er bedst til. Når vi hjælper med dansk viden og energiudstyr, så hjælper vi der, hvor ukrainerne har allermest brug for det lige nu,” udtaler minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S). 

Danmark begyndte allerede tidligt efter den russiske invasion at støtte op om Ukraines forsyningssektor. Som medstifter af ”Ukraine Energy Support Fond” i april 2022, var Danmark det første land til at bidrage med 4 mio. kr., som netop er blevet anvendt til el- og gasdistribution. 

Sidenhen har fonden modtaget over 1 mia. kr. fra andre lande og EU.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også