Omstillingen til vedvarende energikilder er både vigtig og nødvendig, hvis vi skal nå vores klimamål. Men nøglen til at gøre os uafhængige af russisk gas og løse energikrisen ligger et andet sted. For den grønneste og billigste energi er nu engang den, vi ikke bruger. Tiltag, der sikrer energireduktioner og -effektiviseringer, bør derfor udgøre rygraden i klimakampen og frigørelsen fra Rusland. 

Men det er ikke kun, fordi energieffektivisering i sig selv sænker vores CO2-udledning, at det bør indtage en nøgleposition: Energieffektivisering betyder også, at vi får mere ud af vores øvrige investeringer i f.eks. sol og vind, fordi bedre styring af energien er med til at stabilisere elnettet og sikre, at mindst mulig energi går til spilde.

Kafkask bureaukrati står i vejen

Når det kommer til effektivisering af energien, spiller vores bygninger en helt central rolle. For vores bygningsmasse står for hele 40 procent af vores samlede energiforbrug, og samtidigt ved vi, at 90 procent af de bygninger, der eksisterer i dag, også vil stå om 50 år.

Derfor er det alarmerende, at 70 procent af den kommunale bygningsmasse i Danmark har et dårligt energimærke på D eller lavere. Og at kommunerne, som samlet set er landets største bygningsejer, kun energirenoverer én procent af deres bygninger om året.

Med en investering på 5,4 milliarder kroner – hvilket udgør en fjerdedel af kommunernes anlægsloft – kunne vi rykke os fra vores nuværende scenarie, hvor 7 ud af 10 kommunale bygninger har dårlige energimærkninger, til et markant bedre scenarie, hvor 8 ud af 10 har gode energimærkninger. Det ville ikke kun give grønne tal i CO2-regnskabet, men også udgøre en økonomisk besparelse på 572 millioner kroner om året. Som krymmel på toppen ville det tilmed højne livskvaliteten for de mange mennesker, som hver dag bruger vores skoler, plejehjem, dagtilbud mv. 

Men mindre indsatser kan også gøre en stor forskel. Alene ved at udstyre vores bygninger med digitale, intelligente styresystemer kan vi f.eks. nedbringe forbruget med 50 procent og forhindre en årlig udledning af 1,2 millioner ton CO2 frem mod 2030. Hvis vi hertil lægger forbedringer som udskiftning af gasfyr med varmepumper og installation af solceller på tagene, kan vi nå rigtig langt. Ikke om 5, 10 eller 20 år. Men allerede i morgen.

Til kommunernes forsvar skal det siges, at de kæmper med et bureaukrati af nærmest kafkaske dimensioner. Anlægsloftet står i vejen for velviljen til den grønne omstilling i kommunerne, og selv en mindre forbedring som opsætning af solceller på en kommunal bygning kræver f.eks., at kommunerne først opretter et selskab. Mange gode ambitioner er stødt på grund i disse unødigt komplicerede processer. Afbureaukratisering af reglerne for energioptimering er derfor et oplagt sted at starte, hvis vi vil sænke vores energiforbrug. 

Kommuner og borgere skal blive selvforsynende

Og der er mere, vi kan gøre, nu og her, ved hjælp af energieffektivisering. For energieffektivisering handler ikke kun om energireduktion, men også om energiforskydning.

Ved at decentralisere elnettet og benytte såkaldte microgrids kan langt flere kommunale bygninger og private boliger bliver selvforsynende, f.eks. ved at installere solceller på taget, ladestandere til elbiler og smart software, der kan overvåge behov, forsyning og elpriser i realtid og planlægge forbruget derefter. Det er med til at sikre, at den grønne energi fra vores vindmøller og solceller bliver udnyttet optimalt. Samtidigt reducerer det driftsomkostningerne i kommunen og fjerner noget af belastningen på det centrale elnet, som derved får større båndbredde til at håndtere yderligere elektrificering af samfundet og Power-to-X.

Energieffektivisering er med andre ord den ramme, der gør alle de andre elementer i Danmarks grønne omstillingsstrategi mere virksomme. En slags energiens Christian Eriksen, om du vil, der spiller alle sine medspillere bedre.

Derfor glæder det os, at EU-Kommissionen netop har vedtaget ny lovgivning, der stiller krav om at hæve energirenoveringsraten af offentlige bygninger til minimum tre procent inden 2050. Men løsningerne ligger allerede lige for, og gevinsterne er til at tage og føle på – så der er ingen grund til at sidde på bænken og vente på signalet fra EU. Lad Danmark komme tilbage i klima-førertrøjen og ind i kampen!