STRASBOURG – Grundlæggende har energimarkedet været for kortsynet. Og taberne i den model har været de europæiske forbrugere.

Fra podiet var det et af de centrale kernebudskaber, energikommissær Kadri Simson bragte med sig, da hun tirsdag eftermiddag lancerede Europa-Kommissionens længe ventede forslag til en kommende reform af det europæiske elmarked. 

”Det nuværende framework har fokuseret for meget på det kortfristede marked,” konstaterede Kadri Simson nøgternt og tilføjede: 

”I mange nationale markeder er der knap nok fremadrettede instrumenter med en modenhed over tre år, og dominansen af det kortfristede marked har styrket effekten på stigningerne på gasprisen.” 

Faktisk var den kortsigtede tilgang en central del af ”roden til diverse problemer” gennem det seneste års energikrise, bemærkede hun. 

Derfor var det også nødvendigt med en ny reform til både at sikre investeringerne og udrulningerne til vedvarende energi – og ikke mindst forbrugerne. 

Vinterkrig

Tirsdagens reform-udspil kommer godt et halvt år efter, Europa-Kommissionens øverste chef, Ursula von der Leyen, første gang varslede det nu længe ventede – og i perioder frygtede – opgør med det europæiske elmarked. 

Dengang var bagtæppet en vinter med krig i Ukraine, gaspriser på himmelflugt og marked, der var sat på den anden ende. Tilsammen faktorer, som ifølge formanden understregede behovet for en ”omfattende reform af markedet for elektricitet.” 

”Det nuværende elektricitetsmarkeds-design - baseret på meritter - yder ikke retfærdighed til forbrugerne længere,” konstaterede von der Leyen fra talerstolen under en plenarsamling i Strasbourg. 

Siden er uroen på gasmarkedet aftaget. Prisen på energi faldet. Markedet stabiliseret. En virkelighed, som tirsdagens udspil i høj grad sigter efter at værne om. 

Som tidligere beskrevet af EnergiWatch har Kommissionen i sit endelige udspil i stor grad gået efter at udvide redskaber til at beskytte forbrugerne, fremme udrulningen af vedvarende energi og styrke konkurrenceevnen.

Blandt de mest centrale redskaber finder man også særligt brugen af langsigtede redskaber i form af langsigtede fastpriskontrakt, som Power Purchasing Agreements (PPA’er), forward-kontrakter eller Contract of Difference, også kendt som CfD’er. 

LÆS MERE: EU-Kommissionen præsenterer sin elmarkedsreform

Ifølge Kommissionen skal de to-sidede CfD’er også fremover være obligatoriske, hvis offentlig støtte skal indgå i kommende energiprojekter. 

Kontraktforment har dog allerede tidligere været et kontroversielt punkt for bl.a. den danske energibranche. Grundlæggende betyder kontrakterne nemlig, at selvom producenterne gennem kontraktopbygningen sikres minimumspris for den leverede strøm for projektet samtidig ligger under for en fastsat maksimumpris. 

Al indtægt over den fastsatte maksimumspris skal nemlig ifølge Kommissionen kanaliseres tilbage til forbrugerne for at skærme dem mod høje elpriser. 

Blødt punkt på to-sidede kontrakter

Når man hos Dansk Erhverv i dag gør status over Kommissionens udspil, står to ting klart. Fra sidelinjen er man bekymret ved udsigten til mulige krav om at ”detailregulering” af støttemodellerne for vedvarende energi med krav om at bruge netop CfD’er. Overordnet er det dog ikke så galt, som det kunne have været. 

”Reformforslaget er fokuseret på at styrke forbrugerne ift. udsving i elprisen. Vi støtter op om, at markedet for salg af langtidskontrakter (PPA’er) styrkes,” siger underdirektør for klima, energi og miljø Ulrich Bang i en skriftlig kommentar.

Den danske brancheorganisation stiller sig i stedet mere skeptisk overbrug brugen af CfD’er – særligt, når de indgår som krav i forbindelse med adgangen til investering.

Overordnet glæder branchedirektøren sig dog ved, at forslaget ikke ændrer noget grundlæggende strukturelt på markedsdesignet. 

Lignende budskaber fandt man bl.a. hos det europæiske energiagentur Acer, der i en længe ventet rapport sidste år pegede på, at markedsopbygningen grundlæggende ”sikrede en effektiv og sikker elektricitetsforsyning under relativt ’normale’ markedsforhold”. 

”På det grund, er Acers vurdering, at det nuværende markedsdesign er værd at behold,” konstaterede agenturet. 

Cirka samme analyse finder man hos Bang, der sent tirsdag eftermiddag selv henviser til at det nuværende design ”historisk har sikret lave priser samtidig med, at det har givet et incitament til udbygning af vedvarende energi”. 

Hos interesseorganisationen Green Power Denmark finder man også lettelse krydret med pletvise bekymringer. Her peger afdelingschef Jacob Klivager Vestergaard i en skriftlig kommentar på, at forslaget grundlæggende ser ”fornuftigt ud”. 

”Udspillet er væsentligt bedre, end vi havde for frygtet for nogle måneder siden,” bemærker han og tilføjer: 

”Vi har et velfungerende elmarked i EU, og der er ikke brug for at vende det hele på hovedet. Det har heldigvis den konklusion, som Kommissionen er nået frem til.” 

Blandt de tilbageværende fokuspunkter for danske interesseorganisation er i dag særligt de effektivitetskrav, som ifølge afdelingschefen kan spænde ben for udbygningen af elnettet, samt risikoen for øget regulering på særligt detailmarkedet. 

Nu er håbet, at reformen hurtigt kan gå fra papir til virkelighed. 

”Det vil være fint, hvis det bliver vedtaget inden sommer, så vi undgår langvarig usikkerhed, som hæmmer lysten til at investere i vedvarende energi,” opsummerer Jacob Klivager Vestergaard. 

Minister: Revisionen er en prioritet

Sent tirsdag eftermiddag spekuleres, regnes og diskuteres der også i krogene af Europa-Parlamentets bygninger i Strasbourg om, hvor hurtigt den nye reform reelt kan hastes gennem EU-systemet. Forude venter et internt slagsmål om alt fra forhandlerpositioner og ansvarshavende udvalg til selve lovteksten.

Herefter skal parlamentarikerne vedtage et fælles forhandlingsmandat, og derefter venter forhandlinger internt med EU’s ministerråd. En ”kort tidshorisont” her omsættes ofte til over 12 måneder. 

Der hersker dog ingen tvivl om, at reformen allerede nu er skudt til toppen af prioritetslisten også blandt EU’s medlemsstater. 

I en udmelding tirsdag eftermiddag gjorde formandskabet for unionens ministerråd – den svenske minister for energi, erhverv og industri, Ebba Busch – det klart, at ”revisionen af elmarkedsdesignet er en prioritet for det svenske formandskab”. Derfor vil ministeren nu også ”arbejde for en effektiv proces”. 

”Sverige er klar til at lede forhandlingerne med medlemsstater i Rådet, når det gælder, hvordan man forbedrer markedsdesignet mod et bagtæppe af den igangværende energikrise og behovet for at skrue op for udfasningen af fossile brændstoffer,” siger Ebba Busch i en skriftlig kommentar, som fortsætter: 

”Samtidig er vi nødt til at beholde elementer, der fungerer godt i det nuværende markedsdesign og ikke skader funktionerne i elmarkedet.” 

Hos Europa-Kommissionen var svaret tirsdag vævende, når det gælder den forventede vedtagelse af den nye reform. Selv peger en højtstående embedskilde dog på, at pakken grundlæggende er tale om en ”fokuseret” reform, der dermed har ”alle mulige veje til at blive vedtaget hurtigt”. 

”Vi ville helt sikkert håbe, at de to medlovgivere (Europa-Parlamentet og Ministerrådet, red.) vil nå til en aftale hurtig. Ideelt set – hvis de er i stand til at arbejde hurtigt – inden næste vinter, så de nye tiltag vil være på plads inden næste vinter,” forklarer en højtstående embedsmand. 

”Det er den ideelle løsning.”