Det europæiske bygningsdirektiv kom tirsdag et skridt nærmere, da EU-Parlamentet blev enige om en ambitiøs forhandlingsposition, der kan betyde et løft af de energimæssigt dårligste bygninger i Danmark og resten af EU. 

Konkret mener EU-Parlamentet, at beboelsesbygninger skal løftes til energimærke E i 2030 og D i 2033. Det er meget ambitiøs målsætning, og vi får rygende travlt. I Danmark svarer det til, at vi skal forbedre knap 30 pct. af vores bygninger. Vi kan nå det, men vi skal i gang nu. 

Det er en meget stor og omkostningskrævende opgave, som kræver en indsats fra såvel bygningsejere, ejendomsinvestorer, forsyningsselskaber, pengeinstitutter, myndigheder, bygge- og installationssektoren.

Energieffektivisering er løsningen

En bygning med energimærke G bruger cirka 20 gange mere energi end en tilsvarende med energimærke A – varmen fiser mildest talt ud. Når vi samtidig husker, at 85 pct. af de bygninger, der allerede står, også vil gøre det i 2050, vidner det om, at vi skal i gang med en gennemgribende renovering herhjemme. 

Det kan dog være en stor udgift at skifte til mere energieffektive ruder, ny isolering eller en elektrisk varmekilde for at opnå et bedre energimærke. Men det er en nødvendig investering, der kan give besparelser på klimakontoen og i den enkelte borgers pengepung på sigt. 

Heldigvis er vi i gang. Det seneste års stigninger i energipriserne, og gaskrisen som følge af krigen i Ukraine, har for alvor sat fokus på behovet for omlægning af varmeforsyningen. Udover installation af varmepumper i stedet for gas- og oliefyr er omstilling til fjernvarme. 

Derudover er der samfundsmæssige besparelser at hente ved at bruge energien på en klogere måde. Ved eksempelvis at lade elbilen om natten eller vaske tøj tidligt om morgenen, spreder vi vores forbrug udover døgnets 24 timer, hvilket reducerer belastningen af elnettet. På den måde undgår vi en unødvendig udbygning og kan spare milliarder af kroner. 

Vi bør stræbe mod et samfund, der kører længere på literen, og her er et ambitiøst løft af vores dårligste bygningers energimærke et godt sted at starte. Men det forudsætter, at vi hurtigt får lavet en energieffektiviseringsstrategi som indeholder tiltag, som kan understøtte omstillingen af den eksisterende bygningsmasse, får afklaret finansieringsmulighederne, samt får gang i den omfattende udbygning af fjernvarmen, som er en væsentlig forudsætning for at nå målet for mange bygningsejere.