Minister inviterer ledere fra hele verden til klimamøde i Danmark

Dan Jørgensen (S) vil diskutere udledning af drivhusgasser, når internationale kolleger besøger København.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Når en lang række ministre og ledere fra hele verden finder vej til København om en uge, er det for at tage hul på den proces, der skal ende med klimatopmødet COP28 i De Forenede Arabiske Emirater i december.

Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse mandag morgen.

Det er Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, som kommer til at sidde for bordenden ved klimamødet Copenhagen Climate Ministerial.

”Vi skal diskutere en lang række temaer, hvor nedbringelsen af drivhusgasser bliver det vigtigste,” siger han.

”Det skal diskuteres, hvordan vi får nedbragt udledningen af drivhusgasser, så vi kan holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.”

Det var et af aftalepunkterne ved det seneste klimatopmøde, COP27 i Egypten, sidste år.

Ministrene skal diskutere, hvordan nogle af aftalerne konkret skal implementeres.

Det er også vigtigt for ministeren, at man får italesat den klimafinansiering, som skal give de fattigste lande i verden mere støtte til at blive mere bæredygtige.

”Det er desuden et tema igen i år, hvordan den her klimafond, som blev vedtaget sidste år, skal udformes,” siger Dan Jørgensen.

Fonden skal hjælpe lande, som kommer til at opleve de mest voldsomme konsekvenser af klimaforandringer.

Det kan være østater, som risikerer at forsvinde helt fra jordens overflade.

Det er først mod slutningen af året, at de endelige aftaler skal indgås, men den danske minister håber, at mødet i København kan være med til at sætte de vigtigste dagsordener fra starten.

”Det er fra dansk side vigtigst at nedbringe CO2-udledningerne,” siger han.

Under COP28 skal det også gøres op, hvor langt man er kommet med målene i Paris-aftalen, der blev indgået i 2015.

Målet i Paris-aftalen var at begrænse den globale opvarmning til 1,5-2 grader.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også