EU-Kommission opfordrer lande til at skære i energihjælp

Prisen på gas er lavere i dag end før krigen i Ukraine. Nu bør EU-lande skære i hjælp til energiregningen.
Foto: Samuel Rajkumar
Foto: Samuel Rajkumar
AF RITZAU

Bekymringen for høje energiregninger har fyldt meget for forbrugere i Danmark og andre EU-lande. Men nu er energipriserne faldet så meget, at EU-landene bør skære i hjælpen til borgere og virksomheder.

Det mener EU-Kommissionen, som onsdag fremlagde sin finanspolitiske vejledning for 2024.

”EU-landene brugte samlet set 1,2 procent af bruttonationalproduktet sidste år på kompensation for høje energipriser. Nu er energipriserne faldet. Derfor skal EU-landene overveje at stoppe kompensationen,” siger EU-kommissær for økonomi Paolo Gentiloni.

Den eneste undtagelse bør være de mest målrettede programmer, som skal hjælpe de mest udsatte borgere, fastslår Paolo Gentiloni.

Han henviser til den gunstige udvikling i energipriserne. Blandt de mange forskellige energiformer har krigen i Ukraine især betydet høje priser på gas. Det skyldes, at Rusland har stået for en stor del af leverancerne, som også bliver brugt til at producere elektricitet.

Men en enorm indsats for at skære i forbruget og købe gas fra andre lande har virket. Derfor ramte gaspriserne på den hollandske gasbørs TTF i denne uge det laveste niveau siden august 2021.

Det vil sige, at det i dag er billigere at købe gas, end det var i månederne op til krigen i Ukraine.

Prisen nåede i denne uge ned på 42 euro per megawatt-time. Det svarer til 312 kroner. Ifølge Dansk Industri (DI) er det et fald på 85 procent, sammenlignet med da prisen var på sit højeste.

På den baggrund mener EU-Kommissionen, at det er på tide at se på kompensationen til borgere og virksomheder.

En højtstående embedsmand i EU-Kommissionen taler forsigtigt om ”overkompensation”, hvis programmerne fortsætter trods lavere energipriser.

Embedsmanden understreger dog, at situationen er anderledes for de 40 procent af borgere med de laveste indkomster. De er særligt ramt af de generelle prisstigninger i kølvandet på corona og den geopolitiske usikkerhed. Derfor kan EU-landene ifølge EU-Kommissionen overveje at fortsætte de mest målrettede programmer.

EU-Kommissionen lægger dog i sin vejledning til EU-landene generelt op til øget finanspolitisk disciplin i 2023.

Efter flere år med stort offentligt forbrug på grund af corona og krigen i Ukraine, så skal EU-landenes underskud nu bringes ned.

Det er blandt andet nødvendigt for at sikre, at det fortsat er muligt for EU-landene at låne til favorable rater, siger ledende næstformand for EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også