D. 2. marts bragte EnergiWatch nyheden fra Rambøll om, at prisen for at udbygge elnettet, så det kan rumme den vedvarende energi, der skal til for at opfylde klimamålene, bliver 30 milliarder kroner dyrere end først beregnet – i alt en udgift for Danmark på 110 milliarder kroner. 

Dertil kommer så, at der lige nu er mangel på arbejdskraft og råmaterialer og derfor pres på produktionstiden, hvilket formentlig vil fordyre udbygningen yderligere. Så der er behov for at slippe de traditionelle løsninger og anvende lidt andre greb. 

Der findes andre løsninger end at planlægge med en overdimensionering af elnettet. Vi kan faktisk allerede nu tage spidsbelastningerne ud af nettet ved hjælp af forbrugsfleksibilitet. Med kendt teknologi og konkret platformsløsning kan vi sikre og forskyde forbruget fra varmepumper, ventilation, køling, belysning, elbiler mm. – og dermed aflaste installationer og net.

Tre udfordringer

Løsningen skal kunne adresse følgende tre udfordringer:

Den første del af udfordringen er, at vores lavspændingsnet ikke er dimensioneret til, at vi på de danske villaveje og i byer samtidigt kan oplade vores elbiler og tænde for vores varmepumper.

En anden del af udfordringen er, at strømmen fra vindmøller i første fase sendes via mellemspændingsnettet, men dernæst skal transformeres til højspænding for at kunne blive transporteret over lange afstande. Når vinden blæser, bliver denne transformation udfordret. 

Den tredje del af udfordringen er, at der nogle gange ikke er nok vind og sol til at producere al den strøm, som vi har behov for. Specielt i takt med den elektrificering vi kigger ind i med vores nye elbiler og varmepumper. 

I de tilfælde er mulighederne i dag, at vi enten tænder for nogle fossilfyrede kraftværker, bruger vores energilagre eller i yderste konsekvens lukker ned for nogle elforbrugere.

Tillid til forbrugerne

Alle disse tre udfordringer kan vi til en stor udstrækning løse, hvis vi tør udvise mere tillid til forbrugerne og skabe et incitament for, at vi forbruger og lagrer vores grønne elektricitet på tidspunkter, hvor det hjælper vores elnet. 

Vi skal altså skabe et markedet, hvor det er fordelagtigt at oplade el-biler, køle, ventilere og udnytte bygningers inerti og virksomheders fleksibilitet i produktionsprocesser som en slags virtuelle batterier til opbevaring af den ekstra energiproduktion. 

Flex Platformen styrer deltagernes forbrug, og der kan reageres hurtigt på udsving i strømproduktionen. 

Får vi demokratiseret og lagt ansvaret ud til de store strømforbrugere, bliver net-tariffen billigere, for den er direkte afledt af omkostningerne til at udbygge og drive nettet. Dertil kommer, at vi samlet reducerer CO2-udledningen i Danmark, da vi kan begynde at udfase kraftværkerne og dermed sikre endnu et klimamål. 

Endelig modtager deltagerne betaling for at handle deres fleksibilitet i markedet efter samme model, som vi i dag honorerer kraftværkerne. Det tager kun uger at blive koblet på platformen, og tilbagebetalingstiden er mellem 6-12 måneder. Med andre ord kan vi gå i gang med det samme.

Ikke-belastende løsning

I perioder med for lidt strømproduktion i nettet reagerer store bygningsejere og produktionsvirksomheder ved at skrue ned for forbruget og dermed sikre strøm til danske husstande. 

Allerede nu tilbyder Salling Group forbrugsfleksibilitet fra cirka 200 Nettobutikker og kobler 50 nye butikker på Flex Platformen om ugen. ATP og EY flekser forbruget i deres hovedsæder. 

Københavns Kommune har 14 bygninger på løsningen, og første produktionsvirksomhed, DOT A/S, har testet deres fleksibilitetspotentiale i selve produktionen. Med fleksibilitet fra DOT A/S sikrer virksomheden, at der fortsat kan være strøm i elnettet til 900 naboer i tilfælde af akut mangel på strøm, hvor elselskabet ellers er nødsaget til en kontrolleret nedlukning (brown out) af private husstande. 

Med løsningen belaster vi ikke Danmarks økonomi. Løsningen er baseret på eksisterende bygninger og industri og sparer os dermed for yderligere CO2 belastning ved at bygge nyt. Vi behøver ”bare”, at netselskaberne begynder at udvise forbrugerne tillid og får øjnene op for lidt andre greb end traditionel opskalering.