2022 har været et turbulent år: Energikrisen i kølvandet af invasionen af Ukraine, forsyningsvanskeligheder og buldrende energipriser har brændt sig fast på nethinden hos hele elbranchen. 

Men disse udfordringer har også fået os til at indse, hvor vigtig en rolle en decentral energisektor spiller i vores ambition om at blive selvforsynende med grøn energi. Her ser jeg især fire områder, der vil forme sektoren i det kommende år.

Fleksibelt, grønt elforbrug

Vi har efterhånden hørt det før: Fleksibilitet er nøgleordet til en effektiv, grøn omstilling. Fremtidens fleksible elmarked dækker over en bred vifte af teknologier, der skal gøre det muligt for forbrugerne at sælge deres strøm fra elbilens batteri til nettet eller vente med at lade varmepumpen køre, indtil strømmen er billig.

Formår vi at integrere energieffektive og intelligente bygninger i et smart energisystem, er der store gevinster at hente på både klima- og pengekontoen. En ny rapport fra det norske konsulentfirma DNV viser, at vi i Europa kan spare mere end 71 milliarder euro på vores elregninger og reducere CO2-udledningen med hele 37,5 millioner ton ved at udnytte fleksibiliteten i elnettet. 

Mange af de fleksible teknologier er stadig under udvikling, og det samme gælder håndteringen af den nye tovejsefterspørgsel. Her tænker jeg især på, hvordan forsyningsbranchen håndterer den overbelastning af elnettet, som kan opstå ved store energistrømme fra en decentraliseret energiproduktion. Selvom svarerne og teknologierne endnu ikke er på plads, så ser vi klart, at forventningerne er det. 

Fra forbruger til prosumer på elnettet

Med en stigende efterspørgsel på et mere fleksibelt elmarked følger en decentral energiforsyning, hvor de såkaldte prosumere, der både producerer og forbruger energi, selv kommer til at administrere deres energiproduktion og -forbrug. Private forbrugere og virksomheder, der førhen har stået ”bag måleren”, kommer nu i højere grad ”foran måleren” og bidrager til energiproduktionen med egen energi fra f.eks. solpaneler på taget.

Ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen kigger vi ind i en fremtid, hvor flere private forbrugere kvitter 8-16 jobbet for at leve af at sælge overskudstrøm.

Hvor langt vi skal frem, før det scenarie bliver hverdag, ved jeg ikke men uanset hvad, så bliver diskussionen, om hvordan vi indretter os efter mere decentral el- og varmeproduktion altafgørende allerede i 2023. 

Øget behov for digitalisering og sikkerhed

En kompleks energimodel med flere forskellige grønne forsynings- og forbrugspunkter, kalder på en højere grad af digitalisering og cybersikkerhed. I 2023 vil politikere, energi- og cybersikkerhedssektoren stå overfor en fælles udfordring i forhold til at sikre, at vores energisystem er klar til overgangen, og at ambitionerne om et bæredygtigt elnet ikke modarbejdes af cyberangreb, der kompromitterer bygninger, virksomheder og kritiske samfundsfunktioner.

Forsyningssektoren står altså lige nu i en kritisk overgangsfase, hvor digitalisering enten bliver nøglen til succes eller endnu et benspænd i rækken af udfordringer. Uanset hvad vil presset på at accelerere digitaliseringen i energinettet eller opdatere den nuværende infrastruktur være større og mere afgørende end nogensinde før.

Koblingsudstyr uden massivt CO2-aftryk

Med et decentralt elnet følger også flere grønne tilkoblinger og dermed både nyt koblingsudstyr, og udskiftning af det gamle. I dag indeholder langt størstedelen af vores koblingsudstyr drivhusgassen SF6 – en yderst potent gas, der ironisk nok får risikoen for drivhuseffekten til at stige yderligere, da SF6 er 25.000 gange mere potent end CO2, så snart den slipper ud i atmosfæren. Det står i skarp kontrast til den grønne omstilling, som energisektoren ellers skal være med til at drive. 

Heldigvis er der i 2023 udsigt til, at EU gennemfører et totalforbud mod brugen af SF6 i koblingsudstyr til mellemspænding. Det betyder, at forsyningsindustrien og alle andre sektorer, der anvender denne type koblingsudstyr allerede nu bør tænke langsigtet og omstille til SF6-frit udstyr.

Og vi er allerede godt på vej. Teknologien til SF6-frit koblingsudstyr er så moden nu, at der findes flere veldokumenterede alternativer til det traditionelle SF6-holdige udstyr. Samtidig ser vi også stigende afgifter på SF6, som forhåbentlig gør beslutningen om at blive SF6-fri lettere at gennemføre allerede i 2023. 

Der er ingen tvivl om, at den nye decentrale virkelighed rummer både muligheder og benspænd for energisektoren, men trods eventuelle” børnesygdomme” og uløste teknologiske dilemmaer på vejen derhen, er det vigtige skridt, vi må tage for at skabe et moderne elnet.