EU-Kommissionen kunne med fordel have kommet med sin definition af grøn brint noget tidligere. Både fordi forsinkelsen på mere end et år har efterladt industrien i uvished, hvilket har været med til at forhindre investeringer i PTX, og fordi atomkraft slap ind i den definition, der nu er annonceret.

Det er den overordnede konklusion fra Brintbranchen efter mandagens udmelding.

”Det har været et langt, uskønt, og til tider endog direkte pinagtigt forløb, vi har været vidne til over det sidste år. Derfor er jeg i dag først og fremmest glad for, at vi nu kender det fremtidige grundlag, som den danske brintindustri og vores europæiske kollegaer skal arbejde på fremover,” siger direktør Tejs Laustsen Jensen i en meddelelse.

”Når det så er sagt, så har processen – inkl. de sidste ugers kamp mellem medlemsstaterne og Kommissionen – desværre ikke ført til det resultat, vi kunne ønske os. Det er særligt ærgerligt, at atomkraft nu bliver en del af den pakke, der kvalificerer til grøn brint, og at man i det hele taget har slækket på kravene til mængden af vedvarende energi.”

Det er dog ikke alle sidsteøjebliks-ændringer, der opfattes ilde af den danske interesseorganisation. For det er også blevet skrevet ind, at der stilles samme krav til tredjelande som til EU-lande for at kvalificere brintproduktionen som værende grøn. 

”Et er, at de europæiske regler både er forsinkede og på visse stræk svært administrativt håndterbare, men havde vi samtidig åbnet en ladeport for greenwashing via importeret brint, så var det for alvor blevet bizart. Nu har vi et grundlag på plads – også uden for EU,” siger Tejs Laustsen Jensen.

”Det giver mulighed for, at f.eks. danske virksomheder kan udvikle VE-projekter rundt om i verden og finde aftag i Europa, men underminerer ikke produktionen i Europa. Det er vigtigt, også i lyset af de aktuelle planer om udformningen af EU’s kommende Brintbank.”

Europa så i en årrække ud til at føre an i det globale kapløb om at producere grøn brint og heraf forædlede PTX-produkter som metanol, ammoniak og jetfuel. Imidlertid har andre regioner rykket hurtigere over de kommende år. 

Det gælder bl.a. Australien, Chile, Kina og ikke mindst USA. Her betød vedtagelsen af Inflation Reduction Act at produktion af grøn brint kan blive støttet med skatterabatter formedelst 3 dollar/kilo.

I Europa har det seneste års fokus i noget højere grad været på de rekordhøje energipriser end på den alt andet lige energikrævende produktion af grøn brint. Mens de delegerede retsakter har været yderligere trukket i langdrag af medlemslande, hvor Euractiv i efteråret beskrev, hvordan Tyskland havde været fodslæbende.

Men selv om ikke alt i Kommissionens retsakter falder i Brintbranchens smag, så håber direktøren, at det videre arbejde nu kører hurtigst muligt igennem.

”Vi står midt i en klima-, energi-, og forsyningskrise, og i en presset konkurrencesituation. Der er akut brug for udbygning og opskalering af den grønne brint- og PTX-produktion i Danmark og Europa. Derfor er det vigtigste nu, at vi kommer videre fra det regulatoriske bespænd, vi i EU har skabt for os selv i det sidste år,” siger han.

”Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at både Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet hurtigst muligt godkender retsakterne. Så vi kan komme videre, og bl.a. forholde os til det store globale konkurrencepres, især fra USA og Kina, som den Europæiske brintindustri er udsat for. For at vi nu endelig har retsakterne på plads, er langt fra tilstrækkeligt til, at vi er på niveau med vores konkurrenter.”