Den rekordhøje elpris har gjort, at flere af os har fået øjnene op for vores elforbrug. Vi står op om natten for at sætte opvaskemaskinen i gang. Vi slukker for vores el-apparater, så de ikke står standby, når de er ude af brug. Vi lader vores tørretumbler samle støv og lufttørrer tøjet i stedet.

Hvor el før i tiden var noget, vi først tænkte på, når lyset pludselig gik ud, og huset henlå i mørke, har energikrisen skubbet el-forbruget forrest i mange danskeres bevidsthed. 

Der synes altså at være et gyldent vindue for at udnytte forbrugernes fornyede interesse i el og sikre, at forbrugerne omlægger deres elforbrug mest hensigtsmæssigt, både for dem selv, for belastningen på elnettet og for kloden. 

Alligevel synes vi at forpasse chancen. Det er der to centrale årsager til: 

Reguleringen på el-markedet er for kompleks til, at forbrugerne forstår, hvordan de mest hensigtsmæssigt kan omlægge deres forbrug. Og vi mangler viden om, hvilke konsekvenser indførelsen af nye modeller og produkter har for forbrugernes omlægning. 

Ingen økonomisk gevinst

Forskningen viser, at det kræver flere ting for at få forbrugerne til at omlægge deres elforbrug. 

Først og fremmest kræver det, at forbrugerne forstår prisfastsættelsen på el, og at de opfatter denne pris som retfærdig. Derudover kræver det, at forbrugerne kan se en økonomisk gevinst ved omlægningen. Og så er det vigtigt, at adfærdsændringen i sidste ende gavner klimaet og miljøet.

Hvor energikrisen har fået mange danskere til at omlægge deres elforbrug for at få de økonomiske ender til at nå sammen, viser undersøgelser, at forbrugerne har svært ved at forstå deres elregning, og at prisdifferentiering af både elprisen og nettariffen ikke bidrager positivt til forbrugernes forståelse.

Det betyder blandt andet, at nogle forbrugere faktisk ender med at nedbringe eller flytte elforbruget uden at opnå den økonomiske gevinst, som de havde forventet.

Komplicerede elpriser

Forklaringen skal findes i den måde, elprisen er sammensat på. Elpris er nemlig ikke bare én ting, men er derimod sammensat af forskellige elementer. 

Forbrugernes samlede elpris består af en pris på el (pris pr. kWh for selve elektriciteten), et abonnement (fast pris for at være kunde hos elselskabet), nettariff (pris pr. kWh for at bruge ledningsnettet) og netabonnement (fastpris for at bruge elnet). Hertil kommer en elafgift til staten, og endelig lægges der moms på alle de foregående beløb.

Det er ikke alle disse priselementer, forbrugerne kan påvirke ved at flytte eller formindske elforbruget. Abonnementsbetalingerne vil for eksempel forblive de samme uanset forbrug. 

Forbrugernes pris på el afhænger derudover af, hvilken aftale de har med elselskabet. Hvis forbrugerens elpris er fastsat på timebasis efter markedsprisen, er prisen forskellig alt efter tidspunkt på døgnet og årstiden. For at opnå den største besparelse ved denne prisaftale skal forbrugeren være bevidst om, hvornår elprisen er lavest og mindske sit forbrug i de dyreste timer.

Har forbrugeren derimod en fastprisaftale, hvor prisen på el fastsættes en gang i kvartalet og ikke påvirkes af, hvornår forbrugeren anvender elektriciteten, vil forbrugeren udelukkende kunne opnå en besparelse ved at mindske sit elforbrug eller eventuelt skifte til en anden prisaftale. 

Nye modeller og specialregler

Billedet bliver endnu mere mudret af, at nye produkter, modeller og specialregler gør sit indtog. 

Det gør det ikke blot vanskeligere for forbrugeren at gennemskue, hvordan de mest hensigtsmæssigt omlægger deres elforbrug. De nye produkter og modeller bliver også indført, uden at vi kender den reelle konsekvens for forbrugerne.

Et eksempel er Tarifmodel 3.0, som flere netselskaber indførte den 1. januar 2023. Modellen fokuserer på øget tidsdifferentiering og kapacitetsbetaling og har til formål at sprede danskernes strømforbrug ud over døgnets 24 timer. Med Tarifmodel 3.0 bliver nettariffen væsentligt lavere om natten sammenlignet med tidsrummet fra kl. 17-21. Derfor virker det umiddelbart logisk, at forbrugerne skulle kunne opnå økonomiske fordele ved at benytte el om natten frem for om dagen med denne model – men dette er ikke altid tilfældet. Selvom nettariffen er lavere om natten, kan elprisen (altså prisen på selve elektriciteten) nemlig sagtens være dyrere om natten end mellem kl. 17-21. Grunden til det er, at elprisen dannes på en fælles elbørs og afhænger af udbud og efterspørgsel, mens spotprisen fastlægges på timebasis. Forbrugernes faktiske pris er den samlede sum af elprisen og nettarifen, og det er derfor langt fra sikkert, at det er billigst for forbrugerne at anvende elektricitet i de mørke timer med denne model.

Et andet eksempel er et nyt produkt, hvor ca. halvdelen af elprisen er fastsat pr. kvartal, mens den anden halvdel fastsættes løbende. Om dette produkt reelt bidrager positivt til forbrugernes mulighed for at opnå den optimale økonomiske gevinst ved at flytte eller spare på elforbruget, eller om den blot øger den generelle uigennemsigtighed, er uklart. 

For at gøre ondt værre er der ikke den samme pris på al elforbrug. Der er således specielle regler for el, som stammer fra eget VE-anlæg, der er rabat på elforbrug over 4000 kWh for husstande, der har elvarme, og der er godtgørelsesregler for momsregistrerede virksomheder. Derfor afhænger forbrugernes eventuelle økonomiske gevinst ved omlægning også af, om de er omfattet af en af specialreglerne.

Styrk forskningen

I stedet for at indføre nye modeller på et i forvejen ugennemsigtigt marked, er det måske på tide at klappe den berømte hest og fokusere på, hvordan vi udnytter forbrugernes nyfundne interesse for at omlægge deres elforbrug ved at gøre el-markedet transparent. 

Det kræver dog mere viden om markedet samt mere viden om både de eksisterende og nye modeller og regler. 

For at opnå denne viden kræver det, at vi investerer i forskning, der blandt andet kan give indsigt i, hvordan forbrugerne opfatter prisdannelsen på el, hvordan tarifmodel 3.0 påvirker de enkelte kundegrupper, hvilken effekt den nuværende lovgivning har på forbrugernes adfærd og deres villighed til omstilling. 

Denne viden fra forbrugerne kan måske endda give anledning til lovændring, som passer ind i fremtidens energiforsyning. Derfor kan vi kun håbe på, at forskning i netop disse områder vil blive understøttet fremadrettet.