EU-landene skal i de kommende år gøre en større indsats for udnytte energi som strøm og varme mere effektivt.

Det er essensen i en ny EU-lov, som vil hæve kravet for, hvor meget unionen skal skære energiforbruget ned.

De tre parter i forhandlingerne - EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og medlemsstaterne - er langt hen ad vejen tæt på hinanden, siger Niels Fuglsang (S), der er chefforhandler for parlamentet.

Han forventer, at loven ligger klar i begyndelsen af marts.

Inden da skal partnerne nå til enighed, og særligt to punkter har sat medlemslandene på kollisionskurs med parlamentet.

Det første punkt handler om, hvorvidt der skal være bindende krav til hvert enkelt land om energibesparelser. Det andet om, hvor ambitiøst sparemålet for hele EU skal være.

”Det er to af de store slagsmål,” siger Niels Fuglsang.

”I parlamentet synes vi, at der skal være bindende mål både på EU-niveau og på medlemsstatsniveau. Hvis der ikke er det, er der større risiko for, at vi ikke når i mål.”

”Og det er virkelig nødvendigt at øge indsatsen på det her område. Hvis vi skal undgå at være afhængige af russisk gas og også undgå, at vi i stedet bliver afhængige af for eksempel Qatar eller Algeriet, så er det her den eneste vej frem.”

Grundlæggende frygter parlamentet, at nogle lande vil bestræbe sig mindre på at leve op til målsætningerne, hvis der er tale om anvisninger og ikke bindende krav, forklarer Niels Fuglsang.

Landene mener omvendt, at meget faste procentkrav vil give dem mindre fleksibilitet til at finde nye veje i den grønne omstilling, hvor energieffektivitet anses som en hjørnesten.

På det andet punkt - ambitionsniveauet - er der også langt mellem EU-Parlamentet og de 27 medlemsstater.

Parlamentet ønsker et besparelsesmål på 14,5 procent i 2030, mens landene mener, at det skal være 9 procent.

EU-Kommissionen har lagt sig et sted mellem de to med et forslag om 13 procent.

”Vi er stadig et stykke fra hinanden, og vi ved ikke, hvad det endelige mål bliver. I parlamentet synes vi, at Kommissionens målsætning må være et minimum,” siger Niels Fuglsang.

Særligt i de fattigere lande i EU, som blandt andet tæller en del i Østeuropa, har man svært ved at se, hvordan man skal få råd til at klare opgaven.

For de store energibesparelser finder man blandt andet i renovering af bygninger og udrulning af fjernvarme. Den slags er dyrt.

”Men jeg vil argumentere for, at det på lang sigt kan betale sig.”

”Det er helt nødvendigt for den grønne omstilling, og det er samtidig godt for vores konkurrenceevne, at vi bliver mere energieffektive,” siger Niels Fuglsang.

Han forventer, at den nye lov, som i praksis er en revision af et allerede eksisterende direktiv for energieffektivitet, falder endeligt på plads 9. marts.