Kvinden i energikrisens øje

Sidste år har været hæsblæsende, når det gælder europæisk energipolitik. Og midt i det hele står danske Ditte Juul Jørgensen, der som EU’s generaldirektør for energi har ansvaret for at få strikket de lovforslag sammen, der skal favne alle interesser.
Generaldirektør for energi i EU-Kommissionen, Ditte Juul Jørgensen, i selskab med den hollandske klima- og energiminister Rob Jetten under et af efterårets mange ekstraordinære energiminister-møder i EU. Trods ekstrem travlhed har Ditte Juul Jørgensen ry for altid at være i godt humør.
Generaldirektør for energi i EU-Kommissionen, Ditte Juul Jørgensen, i selskab med den hollandske klima- og energiminister Rob Jetten under et af efterårets mange ekstraordinære energiminister-møder i EU. Trods ekstrem travlhed har Ditte Juul Jørgensen ry for altid at være i godt humør.

BRUXELLES – Når man læser skrevne portrætter af Ditte Juul Jørgensen, generaldirektør for EU-Kommissionens generaldirektorat for energi, så er der en historie, der går igen: 

Da Margrethe Vestager tilbage i 2014 blev dansk kommissær og skulle finde en egnet kabinetschef til at lede sit kabinet, havde hun Ditte Juul Jørgensen til samtale og noterede sig, at hendes ur gik fem minutter for hurtigt. 

Forklaringen var, at Ditte Juul Jørgensen er tidsoptimist, og derfor med de fem minutter forsøgte at kompensere for de udsving, det skaber, når hun lige presser noget spontant ind i kalenderen.

Margrethe Vestager, der selv er tidsoptimist, kunne lide idéen, og i hendes første kommissærperiode, blev det da også Ditte Juul Jørgensen, der styrede Vestagers kabinet.

Men fra august 2019 rykkede Ditte Juul Jørgensen ind som generaldirektør for energiområdet, den højeste position en embedsmand kan opnå inden for EU-Kommissionen, og når man spørger hende i dag, om uret stadig går fem minutter for hurtigt, griner hun som svar. 

”Nu er det faktisk ti minutter. Fem var ikke helt nok,” fortæller hun i sit kontor i toppen af en otte etagers høj beigefarvet bygning, der ligger i en undseelig sidegade i EU-kvarteret i Bruxelles. 

Helt fri til jul

Hvornår uret blev stillet til at gå ti minutter for hurtigt i stedet for fem, ved Ditte Juul Jørgensen ikke helt præcist, men et godt gæt er, at det er sket indenfor det seneste år. 

Der har Ditte Juul Jørgensen og hendes 350 medarbejdere i Bruxelles nemlig haft rygende travlt på grund af den energikrise, der har raset i Europa. 

En krise, der blev sat turbo på, da Rusland invaderede Ukraine 24. februar sidste år, men som allerede havde godt fat i Europa et halvt års tid inden. 

Og en krise som sidste år fra Generaldirektoratet for Energi krævede en RePowerEU-plan, som skal gøre Europa uafhængig af russisk gas inden for de næste år, fremskynde udbredelsen af grønne energiteknologier og mindske Europas energiforbrug. En ny forordning om gasforsyningssikkerhed og yderligere fem nødforordninger om indtjeningsloft over el, solidaritetsbidrag fra den fossile industri, fælles europæisk gasindkøb, hurtigere VE-tilladelser og et loft over gasprisen. 

For ikke at tale om alt det løse, som for eksempel oliesanktioner mod Rusland, gasleveringsaftaler med diverse lande rundt om i verden og arbejdet med hele Fit for 55-pakken, som skal sikre, at EU når sine klimamål for 2030. 

”Det har selvfølgelig været krævende, og jeg tror, at alle har været udmattede. Så da vi gik på juleferie, sagde vi, at nu holder vi helt fri i et par uger, medmindre der sker noget dramatisk over julen,” fortæller Ditte Juul Jørgensen.

Krise skaber fællesskab

Margrethe Vestager har betegnet sin tidligere kabinetschef som et ”glasset er halvt fyldt-væsen”, og selvom det forgange år har været hårdt, fornægter den attitude sig da heller ikke. 

For det har også været lærerigt, siger generaldirektøren. Både for medarbejderne og for Ditte Juul Jørgensen selv som leder.

”Det har selvfølgelig været en stor udfordring, men det har også været spændende og givende at få lov at være med i arbejdet og få lov at styre det. For mig har der været meget at lære, og jeg har skullet sikre, at holdene har været med. Men alle har været meget motiverede, for vi har virkelig været i orkanens øje.”

Og så har følelsen af at arbejde mod et fælles mål været vigtigt. 

”Det har på en måde været nemt, fordi det har været så klart det seneste år, hvad vi arbejder for, og hvad vi arbejder hen imod. Følelsen af et fælles mål og følelsen af at bidrage med at finde løsninger for Europa og europæerne og gøre det rigtige, driver i høj grad Kommissionens ansatte. Og så har vi bare et virkeligt godt samarbejde,” siger Ditte Juul Jørgensen om sine ansatte. 

De har arbejdet meget sammen som hold både inden for generaldirektoratet for energi, men også sammen med andre generaldirektorater. 

”Det fællesskab man skaber, når man arbejder sammen i en krise, er enormt inspirerende, fordi der er en god arbejdsatmosfære, og det har været meningsgivende for mange at være en del af. De siger også, at de er virkelig trætte, men takker samtidig for at have været med. Så mange føler, det har været givende.”

Også selvom Kommissionen – og i denne omgang direktoratet for energi – ofte ender som prygelknabe for de forslag, som forsøger at samle alle, men sjældent gør alle helt tilfredse. 

Men sådan er det bare at være EU-Kommissionen, siger Ditte Juul Jørgensen. 

”Folk vil altid sige: hvorfor gjorde I det ikke hurtigere? Hvorfor gjorde I ikke noget mere? Men jeg synes egentlig, der har været en ret høj grad af anerkendelse – også internationalt – af, at EU faktisk har håndteret den her energikrise godt. EU har fundet nogle gode løsninger, og de er stort set blevet vedtaget med enighed i Rådet (medlemslandene, red.). Og vi gjorde det i fællesskab. Det var ikke bare os. Det var sammen med medlemslandene og EU-Parlamentet, og det synes jeg, vi har fået anerkendelse for.” 

Vær dig selv

At medarbejderne stadig møder på arbejde efter det sidste års udfordringer til en hverdag, der fortsat kører i højt tempo, hvor Europa for eksempel skal gøres klar til den kommende vinter, og der skal landes en meget omdiskuteret elmarkedsreform, skyldes måske Ditte Juul Jørgensens ledelsesstil, som betegnes som åben og uformel. Ikke altid en selvfølge i den kulturelle smeltedigel, som udgør EU-Kommissionen i Bruxelles.

Hos Vestager var hun den, der sørgede for kage til at fejre sejrene, og hendes tidligere chef har i en artikel i Alt for Damerne sagt, at Ditte Juul Jørgensen nærmest aldrig er i dårligt humør. 

Men der må pr. definition være forskel på at lede de godt 20 ansatte, der er i Vestagers kabinet og de cirka 700 ansatte, der er i generaldirektoratet for energi, hvoraf cirka halvdelen sidder i Luxembourg og arbejder med atomkraft. 

”Det er klart, det har et andet udtryk, når du arbejder med 700 mennesker frem for med et mindre hold. Den helt store forskel er, at jeg ikke kan se alle mine kolleger hver dag. Det kræver noget planlægning at sikre, at jeg har nok kontakt til alle. Det sidste år har jeg arbejdet meget tæt med et ret stort hold, alt efter hvilke hastetiltag vi har arbejdet på. Og så er der nogle, jeg har set mindre, fordi de har siddet på andre områder. Men jeg tager regelmæssigt til Luxembourg for at møde mine kolleger der, så jeg ved, hvad de laver, og de ved, hvad jeg tænker,” siger Ditte Juul Jørgensen, der mener, at det vigtigste som leder er at være sig selv. 

”Jeg kan ikke komme ind og prøve at være en anden. Derfor er jeg mig selv, uanset hvor jeg er. Og så arbejder jeg på en måde, der kan fungere for det hold, jeg arbejder med, og hvor jeg kan være en ærlig leder. Jeg tror mine medarbejdere vil sige, at jeg er tilstedeværende og lyttende, men også en leder, der sætter høje mål.”

Og så er det vigtigt at gå forrest.

”Det er vigtigt, at man er med til at skabe forandring. Og at man er åben over for både forslag og kritik, så man sikrer sig, at man gør det så rigtigt som muligt.”

Karriere kan ikke planlægges

At hun skulle ende som en af de øverste danske embedsmænd i EU-Kommissionen, var ikke i Ditte Juul Jørgensens tanker, da hun i sin tid startede på jurastudiet i København. 

Men med Berlinmurens fald fattede hun interesse for den europæiske politik, og blev praktikant i Kommissionen. Et eventyr, der egentlig kun skulle have varet i fem måneder. 

Under praktiktiden fik hun dog øjnene op for muligheden for at læse på Europakollegiet i Brugge og få en mastergrad derfra. Den sendte hende tilbage i Kommissionen, hvor karrieren startede i 1991, og hvor hun så har arbejdet sig op gennem systemet. 

Hun har primært beskæftiget sig med handelspolitik og er steget i graderne fra menig medarbejder til kontorchef til direktør med en fireårig afstikker til New York som leder af den økonomiske afdeling i EU-delegationen ved FN’s hovedkvarter, inden hun kom til Margrethe Vestagers kabinet og endelig til posten som generaldirektør.

”Jeg tror ikke rigtigt, at man kan planlægge karriere. Der er for mange usikkerhedsmomenter, og jeg tror, at hvis man planlægger, så risikerer man ikke at se nogle af de interessante muligheder, der kommer på vejen. Men jeg har været meget heldig med at have beskæftiget mig med ting, der er rigtigt interessante, og som jeg godt kan lide, og det har været min drivkraft,” siger Ditte Juul Jørgensen, der har været glad for at have en jura-eksamen med i bagagen.

”Det har givet nogle gode instrumenter. Jeg har en grundlæggende viden om, hvordan systemerne og regelsættene fungerer og noget struktur og arbejdsmetode, som har været nyttig.”

Også i forhold til at sætte sig ind i alt det tekniske på energiområdet.

”Jeg har virkelig skullet lære rigtig, rigtig meget. Jeg har læst meget og haft læretimer med mine kolleger, hvis der var noget, jeg skulle vide mere om. Men jeg er jo ikke teknisk ekspert, og det skal jeg heller ikke være. Jeg skal vide nok til at kunne give en retning på de forskellige sager, vi arbejder på, så jeg kan præsentere dem udadtil. Så for mig handler det om at stille de rette spørgsmål og stille mange af dem.”

Og spørgsmål skal der stadig stilles mange af i år, hvor den største udfordring p.t. er den elmarkedsreform, som EU-Kommissionen har sendt i høring indtil 13. februar, og skal fremsætte et lovforslag til efter planen 14. marts. 

”Nu ser jeg frem til et år, hvor der stadigvæk er store udfordringer og masser at lave, men hvor vi forhåbentlig kan løfte blikket og sikre de her mere strategiske mål og strukturelle ændringer, så vi ikke bare bliver på sporet, men også accelerer og når nogle af vores mål hurtigere. For det er nødvendigt. Både for klimakrisen og energikrisen,” understreger den danske generaldirektør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også