De nordiske lande i EU er ved at finde sammen om at modsætte sig nye penge til grøn statsstøtte.

Det står klart efter møder for EU-landenes udenrigsministre mandag i Bruxelles og for ministrene for konkurrence tirsdag i Stokholm.

Danmark, Sverige og Finland ønsker et indgreb for at imødegå konkurrence fra USA, der har lagt op til massiv statsstøtte til grønne virksomheder via den såkaldte Inflation Reduction Act. EU’s modsvar bør dog finansieres inden for EU’s eksisterende budgetter, lyder det.

”Der er svære knaster. Og jeg tror, at mange kan se, at den sværeste bliver omkring pengene. Det er det vigtigste at sige, at der findes ganske mange penge i systemet allerede,” siger den svenske energi- og industriminister, Ebba Busch.

Sverige overtog 1. januar formandskabet for EU. Derfor var svenskerne tirsdag værter ved mødet for EU-landenes ministre på konkurrenceområdet. En af målsætningerne for det svenske formandskab er at øge EU-landenes konkurrenceevne på lang sigt.

Det kan ses som et forsøg på at få andre EU-lande til at løfte blikket fra EU-kasserne og se på, hvad der kan gøres på længere sigt - uden nye penge til statsstøtte - for at styrke virksomhederne.

Også Danmark er skeptisk over for at skulle finde nye penge til statsstøtte. I stedet skal der eksempelvis fokuseres på at give hurtigere tilladelser til grønne projekter, lød det mandag fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Finlands Europaminister, Tytti Tuppurainen, peger på, at der ligger næsten 2000 milliarder euro i ubrugte midler i EU’s budget og corona-fond.

”Vi skal komme med et svar til USA’s Inflations Reduction Act. Men vi skal passe på med at komme med svar, som faktisk vil vise sig at være selvdestruktive,” sagde Tytti Tuppurainen ved udenrigsministermødet mandag.

Hun frygter ligesom de øvrige nordiske lande, at lempeligere regler for statsstøtte kan skævvride konkurrencen internt i EU. Her har store lande som Tyskland og Frankrig mulighed for at give langt mere statsstøtte end mindre EU-lande.

Det ønsker EU-Kommissionen at modvirke ved at finde fælles penge, som kan gives til de EU-lande, der ikke har råd til at betale statsstøtte til deres virksomheder.

En fælles EU-finansiering vil dog kunne betyde, at danske og andre nordiske skatteborgere skal støtte virksomheder i andre EU-lande. Det er en af grundene til, at Norden siger nej. Også Tyskland er skeptisk over for at skulle finde nye penge.

Frankrig mener til gengæld, at det er nødvendigt for at imødegå konkurrencen fra USA. Det siger industriminister Roland Lescure.

”Frankrig støtter en suverænitets fond. Den skal vi finde midler til.”

”Dette er en kamp på lang sigt, og vi har brug for mange penge til at udkæmpe den,” siger Roland Lescure.

Han er ”indtil videre” tilfreds med størrelsen på EU-Kommissionens udspil, som kom i sidste uge.

”Men der vil formentlig blive behov for, at vi går længere i fremtiden,” siger han.

EU-landenes stats- og regeringschefer skal nu diskutere udspillet på et topmødet i denne uge i Bruxelles. Forventningen er, at man først til sommer skal afklare spørgsmålet om yderligere finansiering.