Danmark har ikke ordentligt implementeret det reviderede direktiv for fremme af anvendelsen af vedvarende energi. 

I hvert fald ikke til EU-Kommissionens tilfredshed.

Det fremgår af et notat til Folketingets Europaudvalg og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget sendt fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Notatet oplyser, at regeringen har svaret EU-Kommissionen på en såkaldt begrundet udtalelse, fordi Kommissionen mener, at Danmark mangler at implementere en række bestemmelser fra det reviderede EU-direktiv for fremme af vedvarende energi, der blev vedtaget i EU i sommeren 2018.

Den begrundede udtalelse blev modtaget i Danmark 29. september sidste år og andet skridt efter en såkaldt åbningsskrivelse, som Danmark modtog allerede i 26. juli 2021, hvor den danske regering blev gjort opmærksom på samme forseelse.

Fristen for gennemførelsen af direktivet i national ret var d. 30. juni 2021. 

”Med en begrundet udtalelse er Danmark der, hvor det næste formelle skridt er en sag ved EU-Domstolen, hvis ikke Kommissionen er tilfreds med regeringens svar og ikke kan uddybe det ordentligt,” forklarer Sune Klinge, adjunkt på det juridiske fakultet på Københavns Universitet med fokus på EU-forfatningsret og dansk forfatningsret.

Ikke helt enig

Ifølge EU-Kommissionen kommer Danmark til kort på en lang række bestemmelser, som blandt andet omhandler definitioner af begreber, støtteordninger, adgang til og drift af net, særlige regler fro biobrændstoffer, kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og en hel del mere.

På trods af den lange række af bestemmelser, som Kommissionen påpeger, at Danmark mangler at gennemføre, mener regeringen ikke, at der er de store problemer, fremgår det af notatet til udvalgene. 

”På et overordnet plan vurderer regeringen, at bemærkningerne fra Europa-Kommissionen går på formelle krav til juridisk korrekt EU-implementering. Der er således ikke tale om indholdsmæssige uenigheder om direktivets retninger og målsætninger,” står der således. 

Noget af det skyldes simpelthen, at Danmark har ”notificeret” Kommissionen forkert. Hvilket er EU-sprog for, at Danmark ikke har informeret Kommissionen ordentligt om den danske udmøntning af direktivet. 

Og noget kræver ændringer i love og bekendtgørelser, som Danmark har meddelt Kommissionen vil blive implementeret i kommende lovændringer eller ændringer af bekendtgørelser. Danmark følger dog direktivbestemmelserne i praksis, er det blevet understreget over for Kommissionen. 

”Der er dog også bemærkninger fra Europa-Kommissionen, som ikke blot skyldes forkert notificering fra Danmark, men hvor Danmark på trods af Europa-Kommissionens bemærkninger mener, at direktivet er korrekt implementeret,” lyder det i notatet. 

Den danske regering er altså ikke 100 pct. enig i Kommissionens reprimande. 

Fast procedure

Når der er tale om en mulig overtrædelse af EU-lovgivningen, arbejder Kommissionen ud fra en helt fast procedure. 

Første skridt er at tage en dialog med landet om problemet. Det kaldes et EU-pilotforsøg. Målet er at finde en løsning og bringe tingene i overensstemmelse med EU-reglerne for at undgå en formel traktatbrudsprocedure. 

Sker det ikke, indledes en formel traktatbrudsprocedure, hvor der sendes en åbningsskrivelse til den pågældende regering, som skal kommentere på den manglende overholdelse af reglerne.

Hvis svaret fra regeringen udebliver eller er utilfredsstillende, kommer Kommissionen med en begrundet udtalelse, hvor man forklarer, hvorfor Kommissionen mener, at landet har overtrådt EU-reglerne.

Hvis svaret på den begrundede udtalelse også er utilfredsstillende, beder Kommissionen så EU-Domstolen om at rejse en sag.

Tilspidset niveau

Ifølge Sune Klinge er der dog ikke tale om rød alarm endnu for Danmarks vedkommende.

”Du kan sige, at vi er på et lidt tilspidset niveau nu, men der er ikke som sådan noget forkert i det fra Danmarks side. Det er helt legitimt at have en anden holdning til tingene end Kommissionen,” siger Sune Klinge.

Han peger på eksemplet, hvor Danmark var bragt for EU-Domstolen i forhold til den danske fortolkning af cabotageregler. Altså reglerne for de transporter, som en transportvirksomhed udfører som indenrigskørsel i et land, hvor virksomheden ikke er etableret.

Efter fem års tovtrækkeri vandt Danmark i 2018 sagen ved domstolen, som godkendte den danske fortolkning. 

”Der kan jo rent faktisk være andre måder at udlægge direktivteksten på, end den Kommissionen gør. Derfor kan regeringen godt have ret i, at direktivet er korrekt implementeret på trods af Kommissionens indvendinger,” siger Sune Klinge.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet inden deadline.