EU vil skyde 170 mia. euro efter grønne teknologier

EU-Kommissionen er klar til at præsentere en plan onsdag, som skal hindre, at investeringer i ny grøn energi sker uden for Europa. Hvor finansieringen skal komme fra er dog stadig usikkert.
Foto: Markus Schreiber/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Markus Schreiber/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE OG LOUISE WENDT JENSEN

EU har ifølge Europa-Kommissionen brug for at investere mere end 170 mia. euro i grønne teknologier før 2030, hvis man skal kunne konkurrere med Kina og USA. Det skriver Frankfurter Algemeiner Zeitung.

De 170 mia. ligger, ud over hvad der allerede er planlagt af investeringer i Green Deal, og de 300 mia. euro der er afsat til REpowerEU. Investeringen skal sørge for at forhindre fremtidige investeringer i at blive implementeret andre steder end i Europa.

Planen bliver præsenteret onsdag af Europa-kommissionsformand Ursula Von Der Leyen.

Pengene skal gå til at producere net-zero teknologier som sol- og vindenergi, batterier, varmepumper og hydrogen.

Hvordan EU skal finansiere investeringen er ikke fastlagt. Flere ansatte fra Europa-Kommissionen peger dog på, at optagelse af gæld virker uundgåeligt.

Flere lande herunder Danmark har dog i et brev til EU-Kommissionen handelskommissær, Valdis Dombrovskis, understreget, at de ikke vil være med til at optage nye lån i EU-regi for at finansiere planen.

De mener, at man i stedet skal se på at bruge uudnyttede lån og direkte støttemidler, der stadig er tilbage i det store lån på 800 mia. euro, som EU optog for at komme oven på efter coronakrisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også