Spanien og Portugal vil fastholde gasloft
Står det til Portugal og Spanien, skal det midlertidige loft på prisen for naturgas og kul forlænges på den iberiske halvø, skriver Reuters.
Således vil de to lande onsdag formelt bede Europa-Kommissionen om en forlængelse af det prisloft, som Kommissionen fastsatte i maj sidste år.
Den iberiske halvø har svage energiforbindelser til resten af Europa, og derfor har det givet ekstra prisbegrænsninger for landene.
Loftet på 40 euro pr. MWh har givet elforbrugerne i Portugal en reduktion på 20 pct., hvilket svarer til en besparelse på 489 mio. euro, lyder det fra den portugisiske miljøminister, ifølge Reuters.
Som en del af de generelle diskussioner om gaspriserne i Europa var en såkaldt ”iberisk model” også i spil. Spanien har i den forbindelsen været en af de stærkeste fortalere for et lavt gasloft.
Relaterede artikler:
Så skal der to streger under gasloftet
For abonnenter
Energiministre skal drible gas-bold videre
For abonnenter