Debat: København og Frederiksberg skal sammen være kommunale "first movers" i udviklingen af ny grøn strøm

Københavns kommune bryster sig igen og igen af at være en grøn kommune og havde oprindeligt en målsætning om, at blive CO2 neutral i 2025. Det har Overborgmester Sophie Hæstorp (A) dog måtte indse, at vi ikke når. Så hvad gør vi nu? Hvad skal løsningen være for fremtidens kommunale indsats for klimaet?
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Af Emil Moselund (B), politisk ordfører og medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune og Ruben Kidde (B) udvalgsformand og politisk ordfører i Frederiksberg kommune.

For de fleste danske kommuner spiller grøn strøm en central rolle i indfrielsen af de klimapolitiske målsætninger. Samtidig er grøn strøm signifikant billigere end elpriserne på spotmarkedet. 

Tidligere i år blev det vurderet af Københavns Økonomiforvaltning, at København kunne spare op mod 50 mio. kr. om året ved at købe grøn strøm fremfor el-indkøb på spotmarkedet og satse mindre på indkøb af oprindelsescertifikater. 

Det er penge som kan spares til at understøtte det stigende behov for at sikre velfærdsydelser, samtidig med at man tilføjer nyt grøn strøm til markedet. På Frederiksberg har man også set lyset med en målsætning om at sikre, at der skal anvendes 100 procent grøn strøm i kommunen som virksomhed. 

Offentligt fokuspunkt

Men selvom grønne elindkøb er ganske almindelige i dansk erhvervsliv, er der endnu ingen danske kommuner, der har indgået en grøn el-indkøbsaftale. 

Det skyldes, at der hidtil ikke har været et hverken kommunalt eller statsligt fokus på muligheden for at nedbringe elpriserne og øge andelen af vedvarende energi. 

Det mener vi, er en fejl, og at vi i Københavns og Frederiksberg kommuner bør være frontløbere på den grønne omstilling. At indgå en kontraktaftale, hvor kommuner og stater kan indgå aftaler med private virksomheder, der har kapaciteterne og viden til at kunne producere grøn strøm, er uprøvet land for kommuner. 

Men hvorfor egentlig? Vores kerneopgave som politikere og som ansvarlige for samfundets drift er, at sikre rammerne og betingelserne for, at samfundet rykker sig en retning der tjener dets befolkning og fremtiden bedst. 

Stordriftsfordel

Den helt store fordel ved en grøn elindkøbsaftale (også kaldet Power Purchase Agreement) er, at elaftager bidrager til at etablere ny elproduktion baseret på vedvarende energikilder samtidig med, at elaftager får dokumenteret CO2-neutral strøm. 

For at sikre lavere kommunale udgifter til elforbruget og grønnere kommunale klimaregnskaber mener Radikale Venstre på Frederiksberg og i København, at vi bør indgå grønne elindkøbsaftaler, hvor både Frederiksbergs- og Københavns Kommunes samlede elforbrug indgår, for at sikre stordriftsfordele. 

Ved de sidste budgetforhandlinger blev det vedtaget, at Københavns kommune med et budget på 1,4 mio. i 2024 skulle udarbejde det juridiske forarbejde, så der i fremtiden kunne indgås sådanne elindkøbsaftaler. Der er imidlertid intet i vejen for at sætte arbejdet i gang allerede næste år, hvis der findes økonomi til at fremrykke projektet.

På Frederiksberg har man også besluttet at belyse mulighederne for at gennemføre et udbud på en Power Purchase Agreement, men dette skal ideelt set ske i samarbejde med Københavns Kommune, og derfor er det også håbet her, at København træder endnu mere på speederen. 

Bunden opgave

Elproduktionen skal produceres via vedvarende energi i form af enten vindkraft, blandt andet gennem power-to-x investeringer, eller solkraft, for at gøre det så grønt som muligt. 

Det er ikke første gang at en kommunalejet institution indgår partnerskaber for at oprette en fastaftale for grøn strøm. HOFOR og Ørsted indgik i 2021 en aftale om 1,3 GW Power-To-X energi

Men det vil være første gang at kommunen ikke udliciterer ansvaret til kommunens institutioner og deres bestyrelser, men selv tager ansvaret og investerer i fremtidens energiforsyning. 

Det er en bunden opgave for hovedstadens to kommuner at være frontløbere for en sådan målsætning. Som landets samlede største offentlige arbejdspladser har vi musklerne, de politiske målsætninger og økonomien til at drive den grønne dagsorden til glæde for danskerne. 

Nødvendig handling

I overgangen til den grønne strøm, bør der lægges vægt på, at elproduktionsanlægget også understøtter miljømæssige målsætninger. I det omfang elproduktionsanlægget placeres ovenpå drikkevandsinteresser, højner naturkvaliteten eller gavner biodiversiteten, bør det naturligvis vægtes positivt i aftalen. 

Hvis vi gerne vil blive ved med at kunne omtale hovedstaden i samme sætning som vi taler om den grønne omstilling, bliver vi også nødt til at handle på de områder, hvor vi sakker bagud. 

Grøn strøm er et rigtig godt sted at starte og vil ikke bare være med til at gøre kommunen grønnere, men vil endda også være en billigere løsning end den nuværende. Så hvad venter vi på? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også