Prognose: Almindelig familie sparer 330 kroner per måned på energi i 2023

Styrtblødningen i en almindelig families privatøkonomi er slut, lyder det i en prognose fra Danske Bank.
Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
AF RITZAU

Danske familier kan se frem til mindre pres på deres private økonomi i 2023 sammenlignet med sidste år.

Varme- og elregningen for en almindelig dansk familie ser nemlig ud til at blive en smule lavere. Sådan lyder det i en prognose fra Danske Bank.

Ifølge prognosen ventes udgifterne til varme at falde med 100 kroner til 2400 kroner om måneden.

Elregningen falder ifølge prognosen en smule mere med 230 kroner til 1330 kroner om måneden.

Faldet skyldes især gaspriserne, som ventes at falde yderligere igen i 2023.

Det er dog først i 2024, at danske familier igen vil opleve fremgang i privatøkonomien ifølge cheføkonom og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

”Selv om vi forventer, at forværringen i familiens økonomi bremser op i løbet af året, så er det formentlig først til næste år, at de oplever en decideret forbedring i deres økonomi,” skriver hun i prognosen.

Beregningerne dækker over en familie, der består af to voksne og to børn, som bor i et parcelhus. Begge voksne har fuldtidsarbejde og tjente tilsammen 81.154 kroner om måneden før skat i 2020.

For 2024 er udsynet til gengæld noget mere positivt. Her forventes prisstigningerne at have aftaget markant.

Ifølge prognosen falder varmeudgifterne til 1600 kroner om måneden og eludgifterne til 1080 kroner om måneden.

Danske Bank peger samtidig på, at familiens rådighedsbeløb falder med 0,1 procent i 2023, hvor det faldt 7,4 procent sidste år.

Den negative udvikling afløses af en stigning på 8,1 procent i 2024 til 34.434 kroner om måneden.

”Det svarer ca. til tilbagegangen i 2022 og 2023 tilsammen, men understreger også, at der samlet set er udsigt til 3 år med 0-vækst i det reale rådighedsbeløb. Det er en meget svag udvikling i historiske sammenhænge,” skriver Louise Aggerstrøm Hansen.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også