Putin forbyder salg til lande med prisloft på russisk olie

EU, USA og andre vestlige lande har indført prisloft på russisk olie. Nu svarer Rusland igen med dekret.
Foto: Sputnik
Foto: Sputnik
AF RITZAU

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tirsdag underskrevet et dekret, som forbyder salg af russisk olie og olieprodukter til lande, der har indført et prisloft på russisk olie.

EU har i december vedtaget et prisloft på russisk olie, så en tønde højst kan koste 60 dollar.

Det bakkes op af USA og andre vestlige lande. Formålet er at forhindre Rusland i at score store gevinster på oliesalget, der kan finansiere landets krig mod Ukraine.

Putins dekret træder i kraft 1. februar og vil vare i fem måneder, skriver Reuters.

Det vil i træde i kraft på grund af handlinger, der er ”uvenlige og i modstrid med folkeretten”, hedder det i dekretet.

Der er dog indbygget en kattelem. Det hedder, at Putin i særlige tilfælde kan gøre en undtagelse.

Det prisloft, som EU, USA, Australien og Japan har besluttet, er ikke tidligere prøvet. Selv ikke under Den Kolde Krig.

Prisloftet trådte i kraft 5. december.

Hvis prisloftet kommer til at virke, vil det sikre, at der stadig kommer russisk olie ud på verdensmarkedet til 60 dollar tønden. Altså ikke til verdensmarkedspris.

Markedsprisen var tirsdag for en tønde nordsøolie knap 85 dollar.

EU’s prisloft er indført sideløbende med en embargo på transport til søs af russisk råolie. Det skal forhindre, Rusland omgår prisloftet ved at sælge olien til verdensmarkedspris til tredjelande.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også