98 ud af 100 millioner kroner til varmehjælp samler støv

Kommuner kunne søge penge fra pulje, som skulle hjælpe udsatte borgere, eksempelvis kontanthjælpsmodtagere.
Foto: LISELOTTE SABROE
Foto: LISELOTTE SABROE
AF RITZAU

En særlig pulje, der skulle hjælpe udsatte borgere med at betale regninger til varme og el, er stort set ikke blevet søgt.

I alt har landets kommuner søgt for 2,1 millioner kroner ud af puljens 100 millioner kroner.

Det viser en opgørelse ifølge DR.

Varmepuljen blev oprettet af den tidligere S-regering. Puljen skulle hjælpe eksempelvis pensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Kommunerne kunne søge fra puljen, og fristen udløb i mandags.

Det har tidligere været fremme, at det er bøvlede regler, som er skyld i, at ikke flere penge finder vej til borgere, der har brug for en økonomisk håndsrækning.

Ifølge Kommunernes Landsforening er det for besværligt for borgerne at søge om hjælp. Det er ifølge kommunerne blandt andet et problem med de eksisterende regler, at borgere ikke kommer i betragtning til varmepuljen, hvis de har et vist rådighedsbeløb.

Det skal der laves om på, mener Claus Mogensen, kontorchef for Beskæftigelse og Integration i Kommunernes Landsforening. Især da der er lagt op til, at puljen føres videre næste år.

Den nye beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), har noteret, at puljen ikke virker efter hensigten, når kun 2 ud af 100 millioner kroner er kommet i spil.

"Derfor har vi lavet en ny vejledning og også haft en tættere dialog oven på, at de her tal er kommet frem. Det, tror jeg, kommer til at gøre en forskel."

"Men vi fortsætter selvfølgelig dialogen, og som ny beskæftigelsesminister kommer jeg også til at følge det tæt," siger Halsboe-Jørgensen til DR.

Det handler om at få lavet en bedre vejledning, så billedet ændrer sig næste år, mener hun.

"Derfor er det også sådan, at der er taget initiativ til at få talt tættere om det her, få lavet en bedre vejledning og få fulgt op på, hvorfor det er, at kommunerne ikke har syntes, de skulle søge de her penge," siger ministeren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også